Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
164
Stolen paa fri Haand, laae under Muld, ogTydskerne trætte
des ivrig om, hvem der havde Ret til at raade for hans umyn
dige Søn, titomtalte Henrik den Fjerde. Da den ny Valg-Lov
ved Nikolais Død (1061) første Gang traadte i. Kraft, gjorde
Tydskerne vel nogle Ophævelser, og vilde afsat Hilde
brands gode Ven Alexander den Anden, men deels havde
han Normannerne i Baghaanden, deels beviiste den berømte
Damiani, Biskop af Ost ia, soleklart, at hvad Ret end Keise
ren, som Romersk Patricier, kunde have, lod den sig dog
umuelig overføre paa et Barn, der ei kunde udøve den, og
endelig fik Henrik den Fjerde snart, i Ærke-Bisp An af
Cøln, en ny Formynder, der havde baade Øie og Sind for
Kirke-Rigets Tarv og kiendte Alexanders Valg for gyl
digt*).
Efter Alexander var det nu Hildebrand blev valgt (lo73),
og det eenstemmig baade af Cardinalerne og Almuen, kun
lidt hovedkulds, saa Man sprang reent de «tre Dage« over, da
der, efter gammel Skik, skulde «fastes og bedes,* for at være
vis paa »Aandens« Bistand, saa her kunde unægtelig Roms og
det Apostoliske Sædes Skyts-Engel havt Ret til at giøre Ind
sigelse; men enten var Hildebrand selv den Eneste, der paa
ankede denne Uregelmæssighed, eller i alt Fald oversaae Kong
Henrik den og stadfestede Valget**).
Hvad nu Hildebrand eller Gregor den Syvende, ufor
glemmelig i Christenheden under begge Navne, gik frugtsomme
lig med, det er langt fra at være nogen Hemmelighed ; thi han
gjorde i den Henseende ingen Røver- Kule af sit Hjerte, men
raadte alle Konger og Fyrster, selv Vilhelm Erobrer, til
deres eget Bedste, baade her og hisset, at blive St. Peders
Lehns-Mænd, og han gjorde Alle vitterligt, at i det Mindste
skulde Kongerne, langt fra at sælge Bispe-Stole og Abbe
dier til de Høist-Bydende, opgive al Lehns-Høihed over
dem, da han ellers satte dem i Band og løste Undersaatterne fra
deres Troskabs-Eed. Han gjorde ogsaa snart Alvor af det, ved
at bansætte baade Kong Henrik iTydskland, Kong Philip
i Frankrig og selv sin «verdslige Arm* Robert Viskard
i Apulien, og alle hans Samtidige forundrede sig over, hvor
han turde, Kongerne fnøs over at han vovede det, og alle De,
der havde kiøbt Bispe-Stole og Abbedier af dem, opæggede dem
naturligviis mod den utaalelige Pave, der tordnede ligesaa
*) Barons Kirke-Bøger A. 1061—62.
**) Sammest. A. 1073.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
