- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
165

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Riget og Kors-Togene
165
stærkt mod Kiøberne, som imod Sælgerne; men Ingen drog
i Tvivl, at han jo havde Retten med sig, saa det er ganske rig
tigt, hvad han x i sine Breve bemærker, at vel er han en Synder,
men hvad Man fnyser over, er netop hans Nidkiærhed for hvad
Man selv ikke nægter Navn af Sandhed og Ret. Han havde
imidlertid en anden Yndlings-Tanke, som Mange ansaae for en
Kiep-Hest, nemlig aldeles at afskaffe «Ægte ska bet hos Gei st
ii gheden,« og da han drev paa det med samme Strænghed,
gjorde han sig, om ikke forhadt, saa dog frygtelig for Mange,
der ellers vilde været hans troe Tilhængere *), saa det er intet
Under, at han fik et uroligt Sæde, men vel at han holdt Pinen
ud og vandt i Grunden Seier.
I det Aar, da Robert Viskard gik over fra Brindisi til
Durazzo (1080) 2, stod Gregor i sin høieste Glands, thi da
havde han nylig, efter lang Vægring (for Salernos og Amalfis
Skyld), løst Robert af Band og modtaget hans høitidelige Hyl
ding; den Franske Konge var krøbet til Korset, og den Tyd
ske havde ondt ved at forsvare sig mod en Med-Beiler til Thro
nen, som Paven yndede. Om det nu blot var af Overmod, han
i dette Aar paa Ny bansatte Kong Henrik, kan findes tvivl
somt, men Andet var det ikke, der bragde ham til at spaae sin
Mod-Stander den ufortøvede Undergang, der udeblev, og satte
derved ikke blot ham selv, men alle hans Tilhængere, lige ned
til Baronius, i stor Forlegenhed**), og samme Overmod spo
rer Man tydelig i To af hans Breve: det Ene til Vilhelm Ero
brer, og det Andet til Ærke-Biskop Lanfrank i Canter
bury***). I det Sidste stævner han denne sin gamle Ven,
under Embeds Fortabelse, til inden fire Maaneder at møde i
Rom, blot for at giøre ham sin Opvartning, og det Første er
det stolteste Brev, der, udenfor Daare-Kisten, vel er flydt fra en
Menneske-Pen. Det kan, skriver den Gothiske Pave, neppe
være Eders Velviished übekiendt (credimus Prudentiam Vestram
non latere), at vel er den Kongelige Værdighed, saavelsom
den Apostoliske, en af de to Ypperste, der skal regiere Ver
den, men at dog har den Almægtige gjort samme Forskiel paa
dem, som paa Soel og Maane: det større og det mindre Lys
(majoritatis et minoritatis), saa den Kongelige skal, næst Gud,
*) Lamberts Aarbog A. 1074. hos Pistor I. 212.
**) Barons Kirke-Bøger A. 1080.
***) Gregors Breve VII. 25. VIII. 20. hos Hardouin VI. 1447. 1493.
1 H. tilfajer: »tit«. 2 »(1080)« mgl. i 2. Udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free