Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
181
Jeg haaber sikkert, Læseren vil være enig med mig om, ikke
blot ædelmodig at skiænke Prindsessen hendes lange Mora
lisering for den døde Præst, skiøndt den er meget übetimelig,
men ogsaa at takke hende i Graven for det deilige Træk af Halv-
Barbarernes Ridderlige Kæmpe-Liv, hun alene har opbevaret
os, saa det skal kun være til den heltelig stridbare Præste-Mands
lovlige Undskyldning i sin Tid, vi bemærke, at vel gjorde det
Byzantinske Præsteskab ikke som han, men de gjorde, hvad
der var ligesaa upræsteligt, hardtad slet ingen Ting som er
værd at nævne, end sige da aandelige Helte-Gierninger, som
kunde fordunkle hans de Hjertelige.
Hermed staae vi nu midt i Magle-Gaard, hvor vi vel har
mærket, Prindsessen, bedre end de Lærdeste i Vester-Leden,
kiendte sin »Homer« og havde Øie for hvad der lignede hans
Helte, men vi høre ogsaa af hende selv, det var kun ved et be
synderligt Lykke-Træf; thi istedenfor at læse «de Gamle« og
stræbe at tænke og føle med dem, havde Man nu i den Byzan
tinske Skole hittet paa »at giøre S t i 1« i allehaande Sprog,
hvorpaa hun selv havde maattet spilde en stor Deel af sin bedste
Lære-Tid, saa hun kom seent til, hvad Grammatikens Træl Dyr
aldrig naaede, Aan den i Homer og Pl a to*). Vi som, hvis
vi kom saavidt, ligesaavel maae takke vor gode Lykke og ingen
lunde vore gode Skole-Mestere derfor, har vist nok Intet at lade
Byzantinerne høre, men vi kan have meget godt af at speile
os i dem og see paa det marvløse, visne, hensmuldrende Rige,
under hvilke Stjerner »Stile-Mageriet« er født, og hvad
Samme, med hele det steendøde, dræbende, aandsfortærende
Bog-Ormevæsen har at betyde! Naar nemlig Livet ikke
skal gaae i Løbet men vinde ved Grammatiken, da maa den,
ligesom Opskiæringen (Anatomien) komme allersidst og kun
øve sig paa «de Døde,« saa nåar den vil gaae i Spidsen og ordne
Livet i det Lærde Væsen, da er det netop, som i den Æso pi
ske Fabel, Slangens Hale der vil føre an, hvad Hovedet
maa være meget svagt for, trods sine Øine, at tillade, og hvad,
nåar det skeer, naturligviis igien gaacr ud over hele Legemet!
Men i det vi saaledes give Prindsessen fuldelig Ret i hen
des Anke over et Skole-Væsen, hvori Haar-Kløveri er
Hoved-Sagen og Liv-Løshed Sjælen, maae vi dog vel
vogte os for at bryde Staven over den store «Vaisenhuus-
Skole«, Keiser Alex i denne Smag oprettede; thi saavel den,
*) Annas Alexiade S. 485—86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
