Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
182
som hele Al exes Virksomhed giennem mere end en Menneske-
Alder (1081—1118), og Byzantinernes Bestræbelser i det
C om ne nske Aarhundrede (1081—1180), gjorde efter Omstæn
dighederne Menneskeheden en stor Tjeneste, uden al Andre
end Tyrker og Barbarer tabde derved. De gamle Grækers
Aand, som Skolen vist nok skulde og, havde Den selv havt
den, sikkert ogsaa vilde stræbt at vække og nære, denne Aand
havde nemlig, siden Justinians og Prokops Dage, giennem
hele fem Aarhundreder været baade Staten og Skolen saa
fremmed, og den umuelig kunde ta bes ved de aandsfortærende
Stile-Øvelser og ved Lexe-Ramser; men dette Boglige Spø
geri (ludus literarius), denne Leg af de gamle Børn paa de Un
ges Bekostning, kunde dog, som Tiden viiste, vedligeholde en
Slags Børne-Lærdom i det gamle Sprog og en overtroisk Ærbø
dighed for de «Classiske Værker,* som ene gjorde Videnskabe
lig Gienfødelse af Aanden muelig. Det var nu ogsaa paa den
høie Tid, thi den store Grammatiker, som sønderlemmede
Homer,Ærke-BiskopEustathius i Salonik, fra det Tolvte
Aarhundrede, var samtidig med den berømte Landsby-Skole
mester Theodor, som, for at forstaaes af Folket, vovede at
skrive ligesaa barbarisk, som de snakkede*), saa nåar Man,
uden Aand, skulde blive ved at læse lonisk og skrive At
tisk, maatte Man nødvendig lære Grammatik og skrive Sti il.
Medens det derfor inderlig maa glæde os, at «det levende
Sprog,« der aldrig kan være saa barbarisk, det jo er Folkets
Livs-Aande, gjorde sig giældende i Bøger for >Fattig-Folk«,
hvorved det blev mueligt, hvad vi har seet og herefter skal see
paa Ny-Grækerne, maae vi dog, for Vester-Ledens og vor
egen Skyld, betragte»Vaisenhuus-Skolen« i Maglegaard,
for Aandens Fader- og Moder-Løse, som vor Øie-Steen, til
den lod sig flytte med Fordeel midt ind iblandt os, vist nok ei
for der at foreviges, men, for at oppebie sin rette Bane-Mand,
der ingenlunde er Tyrke-Pesten men Græker-Aan den!
Hvor klart det derfor end er, ikke blot at Prindsesse Anna
med Rette kalder Skolen aandløs, men at hun selv, der fin
der, at hendes Faders «gyldne Middelmaadighed* fordunkler
de «Hom er i ske Helte og overgaaer P 1 at o s Begreb**), stod
ikke nær saa høit som hun indbildte sig over de «Stil ia ne r
og Longobarder«, hun ei anderledes vil nævne, ja, uagtet
*) Ny-Grækeren Koumas Menneske-Historie IV. 401.
**) Annas Alexiade S. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
