Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
191
læg fandt han det dog ikke raadeligt at være en Slave af sit
Løfte, da Man aldrig vidste, hvad der kunde falde saadanne
grove Tølpere og vægelsindede Krabater som Frankerne ind,
hvor de snart vilde see, de uden Sammenligning var de Stærke
ste. At sidde hjemme, fandt han imidlertid, gik heller ikke an,
og han valgde da den gyldne Middel-Vei at lægge sig paa Lur
ovre paa den Asiatiske Side og passe paa Nikæa, som en
Smed, der bruger Tænger til at tåge Jernet ud af Ilden for ikke
at brænde sig, men med Beleirings-Redskaber forsynede han
Latinerne rigelig, og lod nogle Tropper støde til dem, tillige
med hans Fortroelige, Butumit, der havde den hemmelige
Ordre at bruge alle Midler: Løfter, Bestikkelser og de mest over
drevne Skildringer af Frankernes Grusomhed, for at bevæge
Tyrkerne i Nikæa til i Tide at aabne ham deres Porte*). Vel
var Tyrken listig nok til at holde Byzantineren op med Snak,
til Kilidsch Arslan var færdig med sine Tilberedelser mellem
Bjergene og styrtede ned over Beleirerne som en brølende Løve,
men saasnart Frankerne havde vundet en dyrekiøbt, men
fuldstændig Seier over Sultanen, begyndte Keiseren og Butu
mit dog hvor de slåp og fandt naturligviis Besætningen, der nu
ingen Undsætning mere turde vente, langt rimeligere, saa Kiøbet
blev sluttet, og for at Luren-Dreieriet kunde faae et ærligt Ud
seende, skrev Butumit til sin Med-Hjelper Tattik, der var
hos Frankerne, at han skulde faae dem til at storme næste
Morgen, ved Soels Opgang, thi saa vilde han, under Larmen,
indenfra plante Keiserens Fane, som om det var de Byzan
tinske Hjelpe-Tropper, der fra Sø-Siden (Ind-Søen Chabangi)
først havde besteget Muren **). Det skedte, og Frankerne fandt
sig nu udelukkede af den Stad, de selv havde indtaget, saa det
var som en Naade, de fik Lov til «Ti ad Gangen« at komme ind
og besee de hellige Steder; mens Keiseren, der allerede var i
Dødsens Angest for, at den Tyrkiske Besætning, før han fik
den listet ud, skulde nedsable hans Byzantinske Helte, ei
vidste anden Maade til at sikkre sig Staden, end at lokke En
deel af Pillegrimene til at glemme Jerusalem og gaae i
hans Sold***).
Dette er udelukkende Prindsessens Beretning om hendes
Faders Ordholdenhed og Krigs-Brug, og medens Man herved i
»Kirke-Historien«vil bemærke, det var ikke meer end billigt,
*) Annas Alexiade S. 306. 309—10.
**) Annas Alexiade S. 310-14.
***) Sammest. S. 314—15. 317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
