Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
192
at Latinerne lod Byzantinerne ligesaavel beholde Nikæa
som «den NikæniskeTroes-Bekiendelse«, aldeles for dem selv
og nøiedes med »det Apostoliske* i Antiochien og Jeru
salem, saa kan det dog i Stats-Historien slet ikke undre
os, at Kors-Farerne, skiøndt langt daarligere underrettede
end vi, fandt Keiserens Opførsel nederdrægtig*). Derimod maa
det høilig forundre os, at Keiseren havde Fripostighed til, efter
et saadant Venne-Stykke, at forlange Troskabs-Eden fornyet, og
at Ridderne var taalmodige, forbluffede eller bestikkelige nok
til at føie ham ; men begge Dele, siger hans Daatter, var dog
Tilfældet, saa den Eneste, der vægrede sig, var Bruus-Hovedet
Tank red, der havde listet sig over til As i en, mens Boe
mund gjorde Eed, og erklærede nu i Keiserens Nærværelse, da
Man vilde lokke og kiøbe ham til det, at om saa Keiseren vilde
forære ham hele sin mageløs glimrende Telt og ligesaameget
Guid til, som han havde givet alle de andre Riddere, vilde han
dog ikke sværge Andre end Boemund Huldskab. En Palæo
logos blev herved saa øm over Keiserens Ære, at han følelig
fornærmede Tank red paa hans, men havde Keiseren ikke
mærket Uraad og faaet Boemund til at lægge sig derimellem
og holde paa Ta nkr ed med begge Hænder, var han ogsaa be
stemt faret lige ind paa Byzantineren og havde splittet ham
levende ad. Skammen over denne Overilelse og Boemunds
Overtalelser virkede imidlertid meer paa denne «fribaarne
Sjæl« end det røde Guid, saa ogsaa han beed omsider i det sure
Æble **).
Denne Prindsessens Beretning giør baade hende og
Tankred saamegen Ære, at vi maae foretrække den for Ra
dulfs, som hverken var Aastedet saa nær, eller fortæller saa
naturlig, men dog har han neppe gjort det selv, at Tankred,
blandt Andet, erklærede at det var egenlig Tyrkerne, Man
gav de erobrede Stæder tilbage, nåar Man gav Byzantinerne
dem, og at Keiseren tilsidst, opbragt over hans Fritalenhed,
sagde: jeg agter dig hverken mit Venskab eller mit Fiend
sk a b værd, hvorpaa Tankred omtrent svarede : jeg synes dog,
det Halve kunde være Nok***).
Christi Himmelfarts-Dag (1097) havde Kors-Farerne slaaet
Leir for Nikæa og der arbeidet for Keiseren i syv Uger, og da
de nu endelig drog videre, ad Antiochien til, maatte de under
*) Kors- Kronikerne hos Bongars S. 6. 40. 97. 142. 387.
**) Annas Alexiade S. 316—17.
***) Tankreds Levnet af Badulf hos Muratori V. 292—93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
