Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
336
Parma havde enstund været i Keiserens Hænder, og pleiede
desuden af Nag til Piacenza sjelden at gjøre fælles Sag med
Nabo-Stæderne, og derfor var det vel at Frederik opbød hele
sin Magt for i en Hast at udrydde Dens Ihukommelse afJorden;
men i alt Fald var dette hans Forsæt, som han kun alt for klart
kundgjorde, ved, et Par Bøsse-Skud derfra, at anlægge en ny
Stad, som skulde afløse Parma og under Navn af Seiers-
Staden (Vittoria) forevige hans Stor-Værk. Andet stod imid
lertid skrevet i Stjernerne, thi mens Sultanen en Dag i Belei
ringens sjette Maaned var paa Jagt (1248), gjorde Parmesa
ner ne et almindeligt Udfald, tog hans Seiers-Stad med Storm
og lod den gaae op i Luer, saa han saae aldrig siden meer end
Røgen af den og savnede, tilligemed sin Krone og sine Ædel-
Stene, udentvivl Modet til at fortsætte Kampen*). Han overlod
i det Mindste fra nu af Æren til sin Slegfred-Søn Henze, den
saakaldte Konge afSardinien, og da Henze Aaret efter faldt
i Bolognesernes Hænder, stræbde Frederik kun forgiæves
at redde ham fra evigt Fængsel ; thi Borgerne besvarede hans
Trudsler saavelsom hans Bønner med den grove Spas, at Ulven
faaer ikke alle de Faar han løber efter og Man har før seet en
lille Hund slaae Tand i en stor Vild-Basse**).
Snart (1250) blev nu ogsaa Frederiks Død den store Da
gens Nyhed, og de to sidste Mærkværdigheder, Man læser om
ham, var langt fra at giøre Alting godt, thi den Ene er, at han
nær havde knækket Halsen paa En af sine Blod-Igler (justitia
rius) fordi han kun havde bragt ham 700 Unzer Guid og kaldte
Landet forarmet; og den Anden, at han virkelig lod Øinene
stikke ud paa sin berømte Kantsler, PeterVingaard(cfe Vinea),
som havde forfattet hans Lov-Bog og alle hans Forsvars-Skrif
ter***). At den Sidste, som Anekdot-Jægeren Mathæus Pari
ser nok ene melder, vilde forgivet Keiseren, kan Man troe, om
Man vil, men det var i det Mindste ikke Dantes Mening, der
kun giver Peter en Plads i sit Helvede, fordi han, trods al sin
Retfærdighed, dog i Fortvivlelse tog sig selv af Dage. For Re
sten priste Frederik Østerledens Herskere lykkelige, som
kunde nyde Livet, uskriftede af herskesyge Præster og uforstyr
rede af den pestilentialske Borger-Frihed, men vi prise natur
ligviis Vester-Ledens Folk lykkelige, fordi saadanne Sul
*) Bolandini og den Parmesanske Aarbog hos Muratori VIII. 248—50.
IX. 770—75. Sismondi 111. 84—93. Baumer B. VII. K. 20.
**) Baumer B. VII. K. 21. Sismondi 111. 103—8.
***) Spinelli hos Muratori VII. 1067. Sismondi 111. 76—81. Baumer B. VIL
K. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
