Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
337
taner ei kunde trives iblandt dem, og vil Man finde Kilden til
det stolte Efter-Mæle, mange Penne omsonst har stræbt at give
Tyrannen, da maa Man læse Lovtalerne af ham selv og hans
Redskaber, eller det korte Udtog deraf, hvormed en Navnløs
har indledt Man freds Berømmelse og hidtil virkelig paa Pa
piret vedligeholdt Frederik Rogers*).
Hvordan nu Ezelin den Grumme stræbde at høste for sig
selv, hvad han havde saaet i Keiserens Tjeneste, men gik til
Grunde [kom til kort], det falder her for smaaligt at fortælle, og
vi kan ikke engang opholde os ved, hvordan Manfred, en
Slegfred-Søn af Keiseren, som fik Skyld for at have befordret
baade ham og hans ægte Søn, Konrad, ud af Verden, ved
Saracenernes Hjelp i Lucera, kom i Besiddelse af Neapel
og Sicilien, først som Vezir for sin umyndige Broder- Søn,
Konradin, og siden som Sultan paa egen Regning, men næv
nes maa dog denne » Sultan i Nocera«, fordi hans Trods mod
den hellige Stol bragde Provencalerne til Neapel, hvor de
blev Normannernes rette Hoved-Arvinger.
Det vilde nemlig slet ikke batte med det Kors-Tog, Paven
lod præke i Italien mod denne unge og smukke, tappre og
lystige Lykke-Ridder, saa hans Hellighed (Fransk-Manden
Urban den Fjerde) maatte raabe om Hjelp over Alperne, men
selv der var Man i Ludvig den Helliges Dage ei synderlig
opsat paa at fegte blot for Kors og Afløsning, saa Carl Konge-
Broder, Greven af Provence, forlangde Neapels og Sici
lien s Kroner i Tilgift, nåar han for sine Synders Skyld skulde
bestride Manfred. Saaledes blev da Kiøbet sluttet, Carl af
Anjou (som han sædvanlig kaldtes) reiste Kors-Banneret, Nea
politanerne var det ligegyldigt, hvad deres Sultan hedd, og
Rigets Skiæbne afgjordes da paa een Dag i Slaget ved Bene
vent (1266), hvor Manfred tilsidst i Forlvivlelse styrtede sig
i Fiendernes Sværd og faldt uændset. To Aar efter gjorde vel
den unge Con rad in, ved Pisanernes Hjelp, et dristigt Ind
brud og havde Grund til at ansee Hoved-Slaget ved Taglia
coza (i Abruzo) for vundet, men han lod sig dog Seiren rive af
Hænderne, faldt i Fangenskab og blev offenlig henrettet som
en Oprører imod Gud og Kongen **).
Konradin var den sidste Ætmand af Barbarossa, saa det
tog ret en bedrøvelig Ende med den Hohenstau fiske Herre-
*) Den saakaldte Nicolaus de Jamsilla hos Muratori VIII. 491—96.
**) Malespini og Villani hos Muratori VIII. 997—1004. 14—15. XIII. 225—
35. 46—54. Sismondi 111. 340—67. Baumers Hohenstaufer. B. VIII. K. 9—lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
