Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
432
førde til: den fremmede Krigs-Tjeneste nemlig, giennem halv
fjerde Aarhundrede, som erSchweitsernes egenlige Bedrift
i Nyaarstiden, vist nok ikke at sammenligne med den, der
sluttede Middelalderen, men dog med en verdenshistorisk
Side at betragtes fra, forsaavidt den baade i Frankrig og Ita
lien bidrog überegnelig til at holde Folk i Ave, hvis gruelige
Begreber om «Frihed* Tiden tilstrækkelig har oplyst. Vist nok
klædte det Schweitserne kun slet at være Fange-Vogtere i
Frankrig og Italien, men dog er det unægtelig en Ære for
de Fribaarne, at de kronede Slave-Fogeder blandt dem ud
søgde sig en Li v-Vagt, skiøndt de ei kunde det uden at døm
me sig selv.
Det var egenlig først efter Slaget ved Gr an son, Kong Lud
vig lærde at skatte Schweitsernes Venskab; thi Philip
fortæller, at han da ikke blot klædte deres Sendebud i Silke og
gav dem skiønne Foræringer, men lovede dem ogsaa 40,000
Rhinske Gylden om Aaret, til lige Deling mellem Folket og dets
> Ledere,« ja, Philip vil ikke lyve, men han troer sikkert, det
Schweitserske Venskab fra nu af til hans Død kostede Kongen
en heel Million.
Hvorledes nu Schweitserne dreves til aldeles at rive sig løs
fra det hellige Romerske Rige og kaste sig i Frankrigs
Arme, det see vi ved at betragte Nyaarstidens Førstefødte i
Tydskland, Keiser Maximilian.
Det er allerede bemærket at Max, som Østerrigsk Erkeher
tug, gjorde sin Lykke ved at ægte den rige Burgundiske Arving,
og til hans Dage høre da alle de tre berømte Giftermaal, som
gav det Østerrigske Huus Udsigt til at arve hele Verden; thi
det var hans Søn Philip, som ægtede Arvingen til hele det
Spanske Bige paa begge Sider af Verdens-Havet, og hans
Sønnesøn, Ferdinand, der ved hans Hjelp tilgiftede sig Un
gern og Bøhmen. Ad Pave-Thronen, som Max ogsaa bei
lede til, men som ikke var arvelig paa Kvinde-Linien, gik han
derimod Glip, og hans Arbeide paa, ved Landsknegte og
Lande fr ed, Kreds-Inddeling og Ka mm er -Ret, at giøre
det Hellige Romerske Rige til ligesaadant et ordenligt Stam
gods, som det Franske blev under Ludvig den Ellevte,
mislykkedes saa aldeles, athan aabenbarblev Rigets «Formind
sker,« og den sidste Keiser uden »Haandfæstning.« Han vilde
nemlig med væbnet Haand paatvinge Schweitserne Lande
freden og Kammerretten (1498—99,) men tvang dem kun der
ved til at rive sig løs fra et Rige, hvor Retten nu ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
