Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
433
skulde sidde i Spydstagen, men i de Romerske Juristers Pen*),
og de Tydske Fyrster lærde snart, at det, uden store Indskrænk
ninger, ogsaa vilde gaae ud over dem. At nu hele Feilen stak
hos Schweitserne og de Tydske Kurfyrster, fandt vist
nok ikke blot Maximilian og Keiser Karl den Femte, men
ogsaa de fleste Latinske Jurister, som nu blev Rigets Hi
storie-Skrivere ; men deels skulde dog Folk, der kun see paa
deres personlige Fordeel, finde det i sin Orden, at Andre gjør
ligesaa, og deels er de mange «fri Rigsstæder«, som blom
strede i det Fjortende og Femtende, men henvisnede i det
Sextende og Syttende Aarhundrede, Beviis nok paa, at
hverken fik de Svagere meer Sikkerhed ved »Lande-Freden,«
eller de fredelige Sysler meer Beskyttelse ved «Kammerretten*
end de havde før.
Her staae vi ved den Deel afTydsklands Historie, der,
nåar den var tydelig beskrevet, vilde uden Sammenligning være
baade den lærerigste og fornøieligste, da det er klart, at Alt
hvad der i Nyaarstideu har skaffet Tydskland verdens
historisk Berømmelse, ligefra Krudtet og Bogtrykker-Kon
sten til Reformationen, Høiskolerne og Bog-Samlin
gen, det udsprang hverken af Keiser-Navnene, af den gyldne
Bulle, af de rige Giftermaal i det Østerrigske Huus, af Lande
freden eller af Kammerretten, men af det eiendommelige Tyd
ske Liv i Bigsstæderne, paa Ridderborgene, i Bispe-
Gaardene og Munkeburene, og især der midt imellem,
hvor de mødtes i en mageløs romantisk Vexel-Virkning. At
gjøre dette anskueligt i en snever Kreds, var aabenbar Johan
nes M fillers Kæmpe-Plan i sin Schweitser-Historie, og
skiøndt den mislykkedes, synes det dog mindre at have ligget
i Foretagendets Umuelighed end i Historieskriverens Mangel
paa lyst Overblik, saa vi vil ikke opgive Haabet, men vel maa
især en Fremmed opgive Forsøget paa i Verdens-Historien at
give meer end Vink om hvad der fattes; thi hvad der findes,
kommer først for en Dag, nåar den Tydske Skarpsindighed
og Jernfiid venlig forbinde sig med det Nordiske Odins-Øie.
Tør jeg imidlertid uden Fortrydelse henvise historiske Læ
sere til en allerede gammelagtig Roman, da skal det være til
«Heinrich von Ofterdingen,« som i min Ungdom gav mig den
første Anelse af det Tydske Livsrøre i Middelalderen, og lod
mig føle Savnet af en Udvikling, hvori de samme Elementer,
med samme poetiske Opfatning, saaes i deres historiske
*) Stumpfs Schweitser-Chronik. B. 13. K. 23-28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
