Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
485
M a anen, hvor han fandt ikke blot Rolan ds men ogsaa sin
egen Forstand, og Alt hvad der gik tabt herneden*). Ari ost
og Tas so har for Resten skaffet Fyrste-Huset Este og Hoffet
i Ferrara en verdenshistorisk Navnkundighed, som kræver
den Bemærkning, at Huset baade i det Femtende og Sex
tende Aarhundrede udmærkede sig ved Smag for alle skiønne
Konster og især for Digte-Konsten, men ingenlunde ved Aand
eller Menneskelighed i høiere Forstand. Alfons den Første
(1505—34), som Ari ost, med alle samtidige italienske Digtere,
har besunget, forsvarede sig, især med sine velbetjente [velbe
kiendte] Kanoner, godt mod Pave Julius og Venetianerne,
men han var gift med Pave Alexander den S jettes æreløse
Datter, og Hoflivet var derefter. Med Alfons den Anden (1559
—97), Tass os Taarngjemmer, uddøde den ægte Fyrstelinie,
hvorpaa Ferrara tabde sig i Kirkestaten, men i Modena og
Reggio fandt dog Napoleon endnu en hertugelig Este at
fordrive, og med hans eneste Datter kom ogsaa dette Hertug
dom til det Østerrigske Huus.
Hvad nu de andre «Boglige Konster« angaaer, da regner man
vel, besynderligt nok, ikke Bogtrykker-Konsten dertil, men
deels var den dog i det 15de og 16de Aarhundrede virkelig en
Konst, og deels har Italienerne særdeles Fortjenester afden, som
i en Sum betegnes ved deAldinske Værker, der endnu giælde
for Mesterstykker, og forskrive sig fra Aldus Manutius (1446
—1516), som (1488) anlagde sit berømte Trykkeri i Venedig,
og fra hans Søn Paulus.
Bogskriver-Konsten er det da egenlig, man mener med
«Boglig Konst«, og den dyrkede eller drev man i Italien deels
saa bagvendt og deels saa overfladelig, at det var stor Skade, vi
ligetil idag har derfra hentet vore Mønstre. Det var nemlig
Classikerne, og da især de Romerske, man meer eller
mindre slavisk efterlignede, ei blot nåar man skrev Latinske
Stilebøger, men selv nåar man skrev Digte og Historiebøger
paa Modersmaalet, saa immer var det «Stilen*, man ansaae
for Hovedsagen, behandlede, efter det store Li vi ske Exempel,
Indholden skiødesløs, og tænkde aldrig paa Sammenhængen
end sige paa Aanden.
Saaledes er det i Grunden selv med Digterne i det Sextende
Aarhundrede, og ret aabenbar med de bedste Historie-Skrivere :
Florentinerne Machiavel (1469—1527) og Guicciar
*) Ari osts rasende Roland (Orlando Furioso) 34teSang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
