- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
504

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vesterleden
504
store Bedrifter. Dog ikke blot fik Portugals Heltetid sin Her o
dot i Castaneda, men ogsaa sin Homer i Luis Camoens,
kun lidt senere, under Galningen Sebastian, med hvem Por
tugals Roes begravedes i Afrika (1578), og vel er der i Lusia
den meget mere Bagvendt end det, thi ved at have Garnas
Reise, istedenfor Albuquerques Bedrift, til Hoved-Ind
hold, faaer Lusiaden aabenbar langt mere Lighed med Æne i
den end med Iliaden; men eet Fortrin har dog Portugals
Heltedigt tilfelles med det Græske, og ellers med Faa, at det af
bilder et virkeligt Liv, hvori Skjalden med Lyst tog Deel og
veed at indføre sin Læser. Portugiser-Livet er, som Skjalden
selv bemærker*), endog i Heltetiden, langtfra at være høipoe
tisk, og Camoens dvæler gierne ved det Lave, men da Por
tugals Heltetid dog er verdenshistorisk, og her saa livlig skild
ret, at Læseren gierne følger med, selv i «Storm og Strid«, saa
kan man ikke sige, det var ganske uforskyldt, Lusiaden blev
læst hardtad paa alle Europas Tungemaal**). Efter et vildt
og stormende Levnets-Løb, over Afrika til Indien og Chi
na, endte for Resten Camoens ynkelig (1579) i Lissabon
paa Hospitalet, saa han naaede hvad han ønskede: at leve og
døe med sit Folk.
Man veed nok, det var i det Spanske Monarchi, Portugal
tabde sig, og til dette maae vi nu vende os for at see, hvordan
begge 1 de to nye Verdens-Dele, Ost- og Vest-Indien, mødes,
men springe snart saa fiendtlig fra hinanden som Spanien og
Holland, og hvad der først kræver vor Opmærksomhed, er da
Amerikas Opdagelse, som er sex Aar ældre end Ostindiens,
og i Almindelighed langt høiere skattet. Det Sidste turde nu vel
være feil, da den Østlige Seilads, Kamp og Handel, baade an
derledes end den Vestlige knytter sig til Fortidens Storværk,
er en ordenlig Folkedaad, og bidrog i de næste Aarhundreder
langt meer til Europas Udvikling; men derfor er det dog lige
sandt og lige mærkværdigt, at Amerika, som ensplinterny
Verden, fuld af Sølv og Guid, og dets Opdagelse, som en En
keltmands Værk, uden Fader, uden Moder og uden Slægt-
Register, var langt mere i Nyaarstidens Smag. Forholdet er
nemlig her det selvsamme, som mellem Natur-Videnskaben
*) Lusiaden V. 92—100.
**) Mærkværdigheder om Camoens Levnet og Skrifter (paa Engelsk) af
A dam son. London 1820.
1 »begge« udelades i 2. Udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free