Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
505
og Historien, eller mellem Valgloven og Arveretten, den rene
Fornuft og Erfaringen, og skiøndt man hidtil nogenlunde har
ladet det Historiske, Nedarvede og Classiske, raade baade i Kir
ken, Skolen og det Borgerlige Selskab, har det dog enstund kun
været med Knur, og med længselsfulde Blikke paa hvad En
keltmanden fandt, var det Fornuftigste, nemlig det Selv
gjorte ogSelvraadige, som det, der egenlig havde Ret til
Herredømmet og ene kunde giøre Verden lykkelig. Derfor be
tragter Europa nuomstunder sædvanlig de Nord-Amerikan
ske Fristater med samme Øine, som det for tre Aarhundre
der siden betragtede det Spanske Amerika med Perus og
Mexikos Skatte, og skiøndt denne fortvivlede Retning ingen
lunde er at prise, er den dog heller hverken at lee ad eller at
græde over, thi til det Første er den for vigtig og til det Andet
for kold. De fleste Mennesker opfatte nu engang i Tankerne en
hver ny Tilstand som noget Splinternyt, Selvstændigheden som
Selvraadighed, og den fri Virksomhed som noget Selvgjort; men
hvor Hjertet endnu føler menneskeligt, vil man dog meget godt
finde sig i de gamle Grundforhold, som i de gamle Bopæle, nåar
man kun bliver det Forældede, det Trykkende og paa alle
Sider Hemmende kvit, og det er Verdens-Historiens Kald at
oplyse den rette menneskelige Sammenhæng i Levnets-Løbet,
og derved mægle Forlig mellem det Gamle og det Ny, der lige
saalidt som det Unge og det Gamle i vort daglige Liv kan und
være hinanden. Uagtet derfor Verdenshistorien, som en gammel
Mand, umuelig kan finde sig i at forlade den gamle Verden og
vandre over til Amerika, enten med Spanierne eller med In
dependenter og Kvækere, saa følger den dog gierne med
Øiet baade Christoffer Colombo, og alt det Mærkværdige,
der, ligefra Kartoflerne til de forenede Fristater, ud
sprang af hans store Opdagelse, der alt nu kan sees at have
været ligesaa nødvendig til Menneskehedens Fremskridt, som
Ostindiens til Vedligeholdelse af Dens Liv og Virksomhed. Vi
vil nemlig faae at see, hvorledes Livet i Europa, især giennem
det Syttende Aarhundrede, blev saa tyrkisk betragtet, saa
chinesisk sammensnærpet, saa cia ss is k forpint og saa
fransk forfalsket, at havde Amerika ikke aabnet en Udflugt
og efterhaanden lysere Udsigter, maatte vi forgaaet i vore egne
Sko, og verdenshistorisk maa da Amerika skattes langt høi
ere for hvad det gjorde mueligt end for hvad det gjorde virke
ligt.
Spanierne kan nu vel slet ikke lide, at man betragter A m e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
