Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
556
maatte selv give Luther Vaaben i Hænderne og afskiære sig
Mueligheden af med Klem at bestride den Lutherske Bibels
Ægthed, det var aabenbar Reformationens store Lykke og ret
en Forsynets Styrelse. Det syndes ogsaa virkelig, som Pave Leo
mærkede Uraad, thi først efter hans Død (1522) fik Polyglotten,
berømt under Tilnavnet »Komplutenseren,« Lov til at kom
me for Lyset, og, til det Apostoliske Sædes Skam, aabenbare
Apostlernes Gierninger !
Saa var det da just i Kardinal Ksimenes Dødsaar (1517),
da den unge, smagfulde, lystige og ødsle Mediceer Johannes
sad paa Pave-Stolen, som Leo den Tiende, at den store Strid
udbrød mellem ham som kun hedd og ham som var en Løve,
og vel sagde Luther i sit forvovne Sprog, at Vorherre narrede
ham ind i Striden, men det var dog aabenbar Paven, som blev
narret; thi aldrig kunde Nogen være mindre forberedt paa en
Strid i Aandens Verden, hvis virkelige Tilværelse han neppe
drømde om, medens Luther, som allerede havde vundet Sla
get, hvor det var hedest : i hans egen Barm, rykkede i Marken
som en hærdet Kæmpe, der ovenikiøbet vidste, han i Skriften
havde Brev paa Seieren. At det ingenlunde var uden gyldig
Grund, men en reen Nødvendighed, at Luther greb til Vaaben
imod Aflads- Handelen, det har vi seet, men Leo drev den
dog virkelig saa troskyldig som mueligt, saa det faldt ham al
drig ind, at han derved udæskede enten Christus eller Au
gustinereni Wittenberg, der desuden var ham omtrent 1 lige
übekiendte. Da hans gode Fader, Lorenzo den Storladne, var
i Penge-Trang, angreb han den Florentinske Stats-Skat, og
for Leo maatte det da synes ganske i sin Orden, at han som
Pave angreb den saakaldte »Kirke-Skat« af de Helliges over
flødige Fortjeneste, som allerede hans Formænd flittig havde
betjent sig af. Leos eneste Sorg i saa Henseende, var at faae
denne besynderlige Skat gjort i Penge, thi falske Va hr e, som
Syndsforladelse eller Aflad for Penge altid havde været, blev
bestandig mindre afsættelige, og Folk havde desuden fattet slem
Mistanke til hvad man i Rom kaldte «gudelig Brug.« Sidst hav
de man solgt Aflad for Penge til en Tyrke-Krig, men da
havde adskillige Landsherrer, og deriblandt Kurfyrsten afSach
sen, spillet Paven det Puds at lægge Beslag paa Pengene, til
Krigen brød ud, saa nu vidste Leo ikke bedre Raad end at
samle til »Peters-Kirken,« som virkelig stod under Bygning.
1 2. Udg. udelades «omtrent»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
