Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
596
Hjerte. Frands var nemlig en Fransk Romari-Helt, hvis
Fangenskab i Slaget ved Pavia (1525) gjorde ham langt mere
navnkundig end hans heel tvetydige Tapperhed, og hvis For
hold til det smukke Kjøn var langt fra at være elskværdigt *),
men hvis Regjerings-Maade var aabenbar Udsuelse og
Tyranni. Kun forgjæves leder man ikke blot om ædle Træk,
men selv om Spor af Agtelse for Ret og Billighed eller Glimt af
Medlidenhed, thi man seer selv Parlamentet i Paris truet
med Bøddel-Øxen til at lade Uret gjælde, seer Protestanter
brændes paa Slump, og stille, arbeidsomme Va Id en se r hug
ges ned for Fode **). Selv af Papir er Palmerne dog meget for
gode til saadanne Fyrster, saa Sismondi har virkelig indlagt
sig en historisk Fortjeneste ved at stille denne Parisiske Rid
der i sit rette Lys, og vise os, hvor hans uforskyldte Roes især
har hiemme***). Da han imidlertid førde en smuk Person og
øste Penge ud ligesaa fort som han tog dem ind, syndes Fransk
mændene i det Hele godt om ham, og gav hans slette Raad
givere, især hans Moder Luise afSavoien, hendes Yndling,
Kantsleren Du Prat, og hans værdige Eftermand Poye t, Skyld
for alt Tyranniet, hvori de da ogsaa ærlig tog Deel f). Anderle
des blev det derimod allerede under hans Søn, Henrik den
Anden (1547—59), som manglede alle Faderens glimrende
Egenskaber, thi hvad hans Beherskere: den gamle Lokkedue,
Diana af Poitiers, Guise og Montmorenci gjorde, [det]
tilregnede Franskmændene ham, men vi maa tilregne dem
selv det Hele, da de ved alle Leiligheder viste, de havde samme
Livs-Anskuelse som deres Konger.
Under Henriks Dronning, den Mediceiske Cathrine,
en Broderdatter af [ad] Pave Leo den Tiende, og hendes tre
usle Sønners Regjering (1559—89) var det nu, den Franske
Trediveaars-Krig førdes i Anledning af C a
1
v i ni s m en, og nåar
Historie-Skriverne sukke derover, som om en Religjons-Krig
var den Vederstyggeligste af Alle, da kan Verdens-Historien ei
tåge mindste Deel i en saadan Følsomhed, thi nåar der skal
føres blodige Krige, er det jo meget bedre, de føres om Noget,
som det er værdt at vove Liv og Blod for, end om Keiserens
Skiæg eller blot om hans Arvegods. Vist nok var hos de Store,
*) Sismondis Frankrigs Historie XVI. 218—19.
**) Sammest. 3. 12—17. 59—64. 143-45. 297—304. 79—86. 436-41. 48—61.
556. XVII. 3—B. 63. 88. 131—39. 68. 232-44. 81—85. 96.
***) Sammest. XVI. 352-64.
f) Sammest. 4—6. 12—16. 109. 173. 297. 387. 465. XVII. 61—64. 78. 129.
248—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
