Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
597
Bourbonner saavelsom Guiser, Troen langt mere Paaskud
end Bevæggrund, men da, under den herskende Fordærvelse og
grændseløse Udsuelse, Spiret umuelig kunde gaae over fra Va
leser til Bourbonner uden en Borger-Krig, saa adledes denne
dog aabenbar ved Calvinisternes Kamp for deres Samvit
tigheds-Frihed, og kronedes baade til Frankrigs og Eu
ropas Gavn ved deres og Bourbonnernes Seier. Af to onde
Ting maae vi nemlig altid foretrække den Mindste, og det var
Bourbonnerne i det Syttende Aarhundrede aabenbar i Sam
menligning med Valeserne baade i det Femtende og Sextende,
men var det ogsaa kun, fordi den Alvor og de Kræfter, Calvi
nismen havde vakt, dog ved dem paa en Maade fik Lov til at
gavne.
Kort at fortælle, var nu Sammenhængen den, at Dronning
Cathrine, som fandt sig bedre oplagt til Regleringen end sine
daarlige Sønner (Frands den Anden, Carl den Niende, og Hen
rik den Tredie) fandt to Partier, Guiserneog Montmoren
cy, som i hendes Mands Tid havde deelt Herredømmet, og
fandt i Bourbonnerne et Tredie, der, som Prindser af Blo
det, havde gammel Hævd paa at styre under umyndige og sva
ge Konger, og havde som Høvdinger for de undertrykte Calvi
nister, et stærkt Bygstyd, saa den Italienske Stats-Konst
kunde aldrig have bedre Leilighed til i en herskesyg Kvinde at
giøre sit Mester-Stykke. Montmorency var vel stiv og stolt af
sin nedarvede Titel «Frankrigs første Baron og første Christen*,
men, forladt af sine berømte Systersønner : Admiral Co li gni
og Frands Andelot, som holdt med Calvinisterne, kunde
han dog ikke staae ene, og gik da (1561) over til sine forrige
Medbeilere: Guiserne, og nu var Partierne omtrent lige, da
Gu is erne havde det Østlige Rige (Austrasien) og Bourbon
nerne det Vestlige (Neustrien) for sig. Som sædvanlig under
slige Omstændigheder var Slagene, fra det ved Dreux (1562)
til det ved Jarnac (1569), uafgiørende, og det Parisiske Blod-
Bad (1572), som skulde gjort Sagen klar, gjorde den kun paa
Cathrines, Valesernes og Guisernes Side saa sort, at ikke
engang Jesuiten Daniel vilde paatage sig dens Forsvar*).
Sædvanlig tilskriver man den mediceiske Cathrine Bartholo
mæus-Natten som et djævelsk Anslag, hvormed hun i mange
Aar havde gaaet frugtsommelig, men man kan ogsaa giøre et
Skarn Uret, og da Guiserne baade stillede sig i Spidsen for
*) Daniels Frankrigs-Historie VI. 488—500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
