Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
598
Blodbadet og var de Eneste, der muelig kunde vinde ved det,
bør de i alle Maader betragtes som dets Ophavsmænd.
Disse Guiser var en Side-Linie af det ældgamle Lothring
ske Fyrstehuus, som udregnede sin Herkomst fra Keiser Carl
den Store, og Førstemanden var Claudius af Guise, som
ægtede en Bourbon, og udmærkede sig i Frands den Før
stes Krige, men Navnet gjorde dog først Opsigt med hans Søn
ner: Hertug Frands og Cardinal Carl, som spillede en Hoved-
Rolle under Henrik den Anden, og fik de meest glimrende
Udsigter under Frands den Anden, som ægtede deres Sy
sterdatter, den Skotske Marie Stuart. Denne Konges tidlige
Død (1560) var vel en Streg i Regningen, og, ved at begunstige
Calvinisterne eller Hugonotterne, som man i Frankrig
med et Øgenavn kaldte dem, hævdede Dronning Cathrine sig
Formynderskabet i Carl den Niendes Mindreaarighed, men
Hertug Frands, der havde forsvaret Mez (1553) mod Keiser
Carl den Femte, og tåget Calais (1558) fra Engelskmæn
dene, var aabenbar sin Tids ypperste Franskmand, gjorde
sig i Slaget ved Dreuxtil Calvinisternes Skræk, og turde
giøre sig Haab om Alt, da han, kun 34 Aar gammel (1563), faldt
for en Hugonottisk Kugle under Beleiringen af O r1 e a n s *).
Hans Sønner: Henrik, Carl og Cardinal Ludvig af Guise
var det, som spillede Hovedrollen ved det Parisiske Blodbad,
og især var det Admiral Co lign i, de hadede af Hjertens
Grund og, blandt Andet, gav Skyld for at have voldt deres Fa
ders Død.
Tvertimod Guiserne stod Bourbonnerne, en Kongelig
Fransk Sidelinie, som oprindelig nedstammede fra Ludvig
den Helliges yngste Søn Robert i det Trettende Aarhun
drede, og havde været rig paa tappre Krigsmænd, hvoraf En
faldt i Slaget ved Poitiers (1356), En ved Azincourt (1415),
og En ved Marignano (1515), men den Navnkundigste, Carl
af Bourbon, ved Stormen paa Rom (1527). Med ham uddøde
den ældre Green paa Stamtræet, og den Yngre, der udsprang i
Slutningen af det Fjortende Aarhundrede, med Grev Lud
vig af Vend o me, havde endnu ikke gjort sig berømt, og var
desuden i en Slags Unaade ved det Franske Hof, siden deres
berømte Frænde, ovenmeldte Carl af Bourbon, gik over fra
Frands den Første til Keiser Carl den Femte. Dengang
Cathrine afMedici greb Roret for sin umyndige Søn (1560),
*) Davilas Historie af de Franske Borger-Krige S. 11—14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
