Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
600
Time var da kommet. Først søgde man ved et Snigmord at blive
ham kvit, men da det mislykkedes, aabnede Hertug Henrik af
Guise selv det Parisiske Blodbad ved at bryde ind til den
sengeliggende, værgeløse Olding, der rolig lod sig nedhugge,
med den Bemærkning, at det var dog kun nogle faa Dage, man
berøvede ham. Pariser-Pøbelen, som med Flid var sluppet
løs, og fuldendte godt hvad Hoffet begyndte, mishandlede nu
ogsaa paa det Skiændigste Admiralens Lig, hvoraf kun ringe
Levninger blev stædt til Jorde; men det giør unægtelig Calvi
nismen stor Ære, at Verdens-Historien, der med Afsky vender
sig fra de fleste Franske Helte eller skynder sig dog forbi dem
det snareste muligt, gierne dvæler ved den A dels man ds Liv
og Død, der først (1560) mandig løftede sin Stemme for Stan
dens undertrykte Sag og blev en Martyr for den*).
I Øvrigt regner man Offerne ved Blod-Bryllupet, i Paris til
Ti tu sin de, hvoriblandt 500 Adelsmænd, og over hele Frank
rig til det Firedo b b e 1 1 e, saa i Grusomhed vandt aabenbar det
Franske Hof i Carl den Niendes Dage Prisen selv fra det
Tyrkiske, som det i alle Maader misundte og med Flid etter
lignede**). Da man nu ved denne Leilighed heller hverken spa
rede «Kvinder eller Børn,« saa blev der virkelig i Frankrig
kun ringe Levninger tilbage af den »Kæmpe-Slægt,« der altid
opvoxer i den anden Menneske-Alder af et gudeligt Livs-Røre,
saa det maa ikke undre os siden for det meste kun at finde lidt
[liden] Standhaftighed i Bekiendelsen hos et Parti, der al
drig havde været stærkt i «Troen* men snarere i »Tvivlen.«
Baade Henrik af Navarra og hans Navner Prindsen af Con
dee kiøbde saaledes strax deres Liv med Frafald, og i hele den
følgende Tid, selv af Trediveaars-Krigen, er det kun undtagel
sesviis, nåar der kæmpes for Samvittigheds-Frihed ; men glim
rende Undtagelser saae man dog ogsaa strax i Rochelle, den
ypperste af Hugonotter nes Sikkerheds-Pladser, og i den lille
Bjergby Sancerre, som roste sig af at have været Calvinis
mens Vugge. Disse Stæder, som, med nogle faa Andre, fik Held
til at lukke deres Porte, før der af Blodbadet naaede meer end
Bygtet til dem, maatte nemlig (1572—73) udstaae haarde Belei
ringer, men holdt sig saa tappert, at hele Frankrig saae, de
vilde hellere falde med Ære end staae til Skamme***). Seer
*) D avi las Borger-Krigenes Historie S. 162—74.
**) Sismondi XIX. 28—30. 59—83. 110—13. 126—31. 138—44.148—78.
***) Davila S. 276—85. Sancerres Leir-Krands af (Øienvidnet) Jean de
Lery. Daniel VI. 494. 500—12. Sismondi XIX. 193—200. 203—9. 224
—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
