Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
601
man paa Forsvars-Midlerne og Sjæle-Styrken, da maa man vel
give det lille Sancerre, med Borgemester Johannes og Hø
vedsmand La Fleur, Prisen, men seer man, som vi her maae,
paa den Borgerlige Vigtighed, da maae vi finde det i sin Or
den, at den lille Beleiring er hardtad glemt over den Store, thi
Rochelle havde længe været Hugonotternes ypperste Vaa
ben-Plads, som vedligeholdt deres Forbindelse med England
og for denne Fristad satte alle de Franske Prindser deres
Ære i Pant og tabde den.
Hermed maatte vi afbryde Besøget i det Franske Helvede,
som kun Calvinismen aftvang os, dersom ikke selv dens
ringe Levning efter Bartholomæus-Natten havde gjort
Opholdet taaleligere og forsinket den Ødelæggelsens Vederstyg
gelighed, som først vi har oplevet , men nu maae vi et Øieblik
dvæle ved Bourbonnernes Thron-Bestigelse med H e n ri k af
Navarra, skjøndt Menneske-Aanden ingenlunde tillader os at
støde i Basun for ham som et Konge-Mønster.
Carl den Niende og Cathrine Konge-Moder havde med
stor Fornøielse hørt Forelæsninger hos den Pavelige Bidder
Poniet over den Tyrkiske Sultans Lyksalighed, som frit
kunde giøre alt det Onde han vilde *), og at de var letnemme,
saae man soleklart paa det Parisiske Blodbad, men, til
Lykke, var det Spring de gjorde i den Tyrkiske Stats-Konst,
for stort, saa Valeserne druknede selv i det røde Hav, de ven
tede at gjennemgaae med tørre Fødder. Kun treogtyve Aar
gammel døde Carl (1574) med den gruelige Følelse, at han
baade udvortes og indvortes svømmede i Blod **), og vel blev
hans Broder, Henrik den Tredie, endeel ældre, før han sank
i Sit, men han overlevede egenlig ogsaa baade sig selv og sit
Kongehuus.
Denne væmmelige Herre, der ikke godt kunde leve nogen
Dag uden at lugte Menneske-Blod, og havde egenlig kun Abe
katte, Papegøier og Skiødehunde til sine Yndlinger***),
gjorde sig nemlig saa foragtet, at Paris og det halve Frank
rig, med Guiserne i Spidsen, gjorde aabenbar Oprør (1585),
og det var i Forbindelse med sin Arvefiende, Henrik af Na
varra, og under Beleiringen af sin egen Hovedstad, den sid
ste Vale ser (1589) faldt for et Snigmordf).
*) Sismondis Frankrigs-Historie XIX. 279—83.
**) Sammest. 272-73.
***) Sammest. 348—50. 383—88.
t) Sammest. XX. 125—42. 333—57. 456—65. 508—16. 536—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
