Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
682
ved opstaaede Forhold mellem Kongen, Parlamentet og
Rettergangen, thi til Lovtalen er i det mindste denne Pen,
og til den klare Fremstilling, efter Engelskmændenes egen
Dom, selv den bedste Pen udygtig; men hvordan^ mens Træl
dommen paa Fastlandet naaede sin høieste Spidse, der paa den
besynderlige Øe udviklede sig en længe ukjendt Frihed, baade
i Aandens og Haandens Kreds, det fortjener vor Beundring,
og det maa enhver taalelig Pen nu kunne beskrive saa tydelig,
at det falder selv den kortsynede Læser i Øinene.
Carl den Anden og James den Anden, Sønner af den
ulykkelige Carl Stuart, havde Begge arvet deres Faders Lyst til
Enevoldsmagt og Tro paa deres guddommelige Ret dertil, de
havde Begge i deres Landflygtighed vundet Papisteriet kiært, og
de havde Begge deres Øine festede paa Ludvig den Fjorten
de, baade som et sikkert Bygstyd, og som et glimrende Exem
pel paa, at et stort Rige kunde forvandles til et Kongeligt Stam
gods og Majestætens Villie blive Millioners høieste Lov; men
Carl var meget for ledeløs og James meget for stiv, og Begge
meget for ængstelige og kortsynede, til enten at kunne træde i
Ludvigs Fodspor eller tilgavns at betjene sig af hans mægtige
Bistand.
I Carls de første Aar (1660—67), mens Edvard Hyde, som
Lord Clarendon, stod ved Roret, var Parlamentet saa føieligt,
Mængden saa ligegyldig ved Statssager, og hardtad Alle saa
bange for Virvar og Borgerkrig paany, at havde denne kloge
Minister, der, ligesom Griffenfeld, yndede Enevoldsmagten,
ikke været stiv Protestant og kiendt Faren, der fra begge
Brødrenes Side truede den Anglicanske Kirke, da vilde han vel,
selv uden Franske Hjelpetropper, gjort Carl enevældig; men
nu forsømdes det gunstige Øieblik, og Carl vakde selv i Parla
mentet den slumrende Løve, for at blive en Minister kvit, han
ikke selv havde Mod til at styrte, og hvis Alvor og klarøiede
Protestantisme dog var blevet ham utaalelige*). Blandt de føl
gende Ministre var vel Ashley Cooper, bekiendt under Navn
af Lord Shaftesbury, et fint Hoved, men Forbundet med
Ludvig til Hollands Ødelæggelse var alt for modbydeligt,
og fra den Time, da Carl lod sig lokke til at slutte og nøde til
at bryde det, sank han selv i dyb Foragt, og retfærdiggiorde
*) Hume VII. K. 63 og 64. Hallams Historie af den Engelske Statsfor-
ning (The Constitutional History of England) 111. S. 1—95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
