Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
den, ved heller at tåge Almisse af Ludvig end, paa Engelsk
Kongeviis, at thinge med sit Parlament*).
James besteg nu Thronen samme Aar (1685), som Ludvig
tilbagekaldte det Nantiske Fribrev, han var aabenlyst gaaet
over til Papismen og han sværmede for dens Udbredelse,
men skiøndt Parlamentet derfor havde stræbt at udelukke ham
fra Thronfølgen, var det dog kun et meget svagt Parti, som
med Carls uægte Søn, Hertugen afMonmouth, gjorde ham
den stridig, og selv det syndes et lykkeligt Tilfælde, da det gav
James Anledning til at faae en Krigshær paa Benene, som
ikke blot i et Øieblik dæmpede Oprøret, men indjog alle de
Misfornøiede Skræk**). Misfornøielsen steg imidlertid saavel
som Skrækken, da James ved den übarmhjertige Jeffries
lod Dødsdom gaae over alle dem, der blot havde gjort sig mis
tænkte for at ønske Opstanden Held, og Krigshæren gjorde
James saa tryg, at han troede at kunne undvære Ludvigs
Bistand, der vel med Rette faldt ham for ydmygende, men var
dog aldeles nødvendig, nåar Papismen skulde seire i et Land,
hvor Afskyen derfor endog den Dag idag gaacr over alle Grænd
ser. Dette viste sig, da James, listig nok, ved det bekjendte
Naadebrev ettergav alle de saakaldte Dissenter (fra den
Engelske Kirke Afvigende) den Straf, hvormed Landsloven
truede dem; thi dette saakaldte Tolerans-Edict, som var
beregnet paa at smigre alle Secter, til Papismen havde seiret,
mishagede igrunden Alle, undtagen de faa Papister, og bragde
netop Stats-Kirken, som ellers prækede blind Lydighed, i
Harnisk. Nu vilde James bryde overtvært og lod Ærkebis
pen af Canterbury med flere Bisper kaste i Fængsel, men da
Retten frikiendte dem og derved erklærede det Kongebrev,
de aabenbar havde været ulydige, for ulov lig t, da foraarsagede
det selv i Krigshæren saa stor Glæde, at James saae, han i en
Krig med den Engelske Statskirke ei kunde stole paa Hæren.
Hvad der imidlertid gjorde Udslaget, var hans Dronnings Ned
komst med en Prinds, thi hidtil havde baade Engelænderne,
og Vilhelm Oranier, som var gift med Kongens ældste Dat
ter af første Ægteskab, trøstet sig ved, at han var gammel ; men
nu besluttede Vilhelm, i Forbindelse med nogle Engelske
Stormænd, at lade Sværdet skifte, og James var baade saa
blind, at han forsmaaede Ludvigs Bistand, og saa ræd, at han
*) Hume VII. K. 65. VIII. K. 66—69. Hallam 111. 96—223.
**) Hume VIII. 208—24. Hallam 111. 286—302.
683
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
