Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. STRANDEBARM
9
brugte Gaardnavn Om i Kvinnherred (GN. 88), se dette. Vexelen af u og o
i de ældste Former taler for, at Rodvokalen har været kort. Navnet er vel
at opfatte som Hankjønsord, i Nom. *Umi eller *Omi; jfr. oldn.
Sideformer som g o ð i og g u ð i. Præst. Af Formen U m a (Gen., Dat., Akk.)
med kort u kunde i Vestnorsk lydret udvikle sig en Nntidsform Ö ma;
jfr. fra Søndhordland glöm = oldn. glum r m. Oldn. *Umi kan efter
Formen være samme Ord som umi m., Omtale, især ufordelagtig. Dette er
nær beslægtet med Verbet ymja, give Lyd fra sig, Folkesprogets ymja,
mumle, brumme, og y m r m., Lyd, Larm. I Stedsnavnet * U m i kunde der
foreligge en oprindeligere Betydning af umi, nemlig: Brummen, Larm. En
saadan vilde passe til et Fossenavn * U m i m., og i Virkeligheden er man
efter Beliggenheden af de to Gaarde af Navnet Oma berettiget til at antage,
at der paa begge Steder ligger et Fossenavn til Grund: Den Elv, som gaar
forbi Oma i Strandebarm, danner flere Stryk og Fosse, saaledes en Fos lige
ovenfor Gaarden, livor den baner sig Vei gjennem store Gjel. Oma i Time
ligger ved en større Elv, som her danner en Fos ; ligeoverfor ligger Gaarden
Fosse og lidt høiere oppe Fotland (af * Fosland). — Ved Om NRJ. I 63
menes sikkert denne Gaard (ikke Kvinnherred GN. 88), da de 2 Mænd, som
siges at bo der, i NRJ. II 619 nævnes som boende paa Oma i Strandebarm.
40. Nygaard. Udt. ny’går (!).
41. Aase ytre. Udt. ase. — Aass DN. VI 832, 1570. Aasse
1610. Aase 1668. 1723.
•Ass m., Aas. Navnet har ubestemt Dativs Form. «Ytre» i
Modsætning til Jondal GN. 40.
41,4. Holmedal. Udt. hølmedal [ogsaa opg. høhneäalen,
hylmedalen}.
Skriftformen er feilagtig, da 1ste Led efter Udtalen og Stedsforholdene
ikke kan være Holme m. Navnet gjør Indtryk af at være temmelig ungt.
Det er vel derfor altfor dristigt at søge i 1ste Led et gammelt usammensat
Navn (*Hylma, ældre ®Hilma(?), beslægtet med hjalmr m., Indl. S.
56, eller med hjalmvqlr, NE. S. 102. 321) paa den lille Elv eller Bæk,
som rinder forbi. Ved dets Forklaring bør man kanske heller tænke paa det
fra Strandebarm kjendte Ord Hølma eller Hylma f., Halmstub, Stilke efter
afskaaret Korn paa Agrene, ogsaa: Om vinding om en Fiskekrog, tildels ogsaa
om tynde Spiler, som lægges ind i Omvindingen (se Aasen og Vidsteen), eller
paa Hylme n., Rodenden af et Neg (Vidsteen). Jeg kan dog intet oplyse
om, hvad der kan have foranlediget Navnet.
42. Breievne. Udt. breitébme. — Bredem NRJ. II 519.
[Bredesim NRJ. II 562.] Brem 1563. Bredenn 1567. Breum 1610.
1612. Breumb 1668. Breum 1723.
*Breiöefni n., afbreiðr, bred, og efni n., Emne. Navnet, som
ogsaa foreligger i Breim, Bygdenavn i Nordfjord (udt. Breimm), og i Brenna,
GN. 150 i Elverum (Bd. III S. 323), betyder altsaa: det brede, anselige Emne.
Paa alle tre Steder er det i senere Tid urigtig skr. Breum. Efni findes
usms. som Gaardnavn i Skaanevik (GN. 116). I Sammensætninger er det
ikke saa lidet udbredt; man har saaledes Bj år efni, Emne til Gaard, i
Spydeberg (Bd. I S. 68, nu Børen) og i Bærum (Bd. II S. 139, nu Bjørum);
Akrsefni i Eidanger, nu Oksum (jfr. ogsaa Bd. IV, 1 S. 204); Bó ls efni,
forsvunden Gaard i ld (Bd. I S. 212) og Boelsem, der vel er samme Navn,
ligeledes forsvundet, langt oppe i Guldalen (nævnt 1520 i NRJ. II 171, Bd.
XIV S. 234); Jarðarefni, Emne til Jord (Gaard), i Vaaler Sol. (Bd. III
S. 295); Landsefni, Emne til Land (deraf sikkert Landsemn i Rindalen
og Landsem i Beitstaden (Bd. XV S. 234), mulig ogsaa Landsem i S. Aurdal,
Leksviken og Snaasen; de sidste Navne kunne dog ogsaa tænkes at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
