Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
SØNDRE BERGENHUS AMT
Gaardenes Navne: 135. Berge sondre. Udt.
b&rje.—Vnde-berigh NRJ. II 516. Berg 1563. Vnderbergh 1610. Berie 1668.
Berge 1723.
Se Strandebarm GN. 53. — Jfr. GN. 7.
135,4. Lien. Udt. lí’ó.
136. Bringedal. Udt. bringedal. — Brigedal NRJ. II 516.
Bringedall NRJ. II 580. 1563. 1612. Brinngdall 1610. Bringedal
1668. 1723.
»
*Bringudalr, af bringa f., Bryst, overført om et bredt, i Bue
fremskydende Fjeld (Bd. XIII S. 111) og om en Afsats eller Skraaning i
Terrainet (Indl. S. 28); jfr. Jakobsen S. 83 f. Usms. forekommer Bringa
som Gaardnavn bl. a. i Flesberg, i Lyster (i Bringu BK. 39 li) og i
Sunn-elven. Der findes ogsaa et Stedsnavn *Bringr m. (jfr. Bringen, S. Land
GN. 30, udt. bri’ngen), hvilket er at stille til Folkesprogets Bring m., Bryst,
gammelsvensk bringher og isl. bringr, Høide, Bakke. Bringen
forekommer ofte som Fjeldnavn. Saaledes er Bringen Navn paa en bred
Fjeldtop i Flaa, Bratbringen er et Fjeld i Stjørdalen, Eivinsbringen i Solør (se
Fritzner2 I S. 188). Jfr. Bd. V S. 407. Gaarden ligger i Skraaningen under
et i Bue fremskydende Fjeld. Sammensætningen Bringedal findes ogsaa i
Lund og i Tysvær.
137. Berget. Udt. loé’rje.
138. Tveit. Udt. tveit. — Twet NRJ. II 516. Thuedt 1563.
1610. Tvedt 1668. Tvet 1723.
* Þ v e i t f., se Indl. S. 83.
139. Helviken. Udt. hcéllvitø. — Heluig NRJ. II 516. 1563.
Heluigenn 1563. Heluig 1610. 1612. Helvigen 1668. 1723.
Et oftere forekommende Navn, som i dette Amt ogsaa kjendes fra
Finn-aas (GN. 127). Snarest opr. *Helluvik, af hella f., fladt Berg (Indl.
S. 55), her vistnok, ligesom det sms. (h)laðhella (Indl. S. 63), brugt om
et Udskibningssted. Kraft1 IV S. 561 meddeler nemlig, at der «i
Herøe-sundet ved Helvigen har forhen været et Ladested for Trælast».
140. Raustein. Udt. rau stein. — Rødstenn 1610. 1612.
Røe-steen 1668. Røsten 1723.
*Rauðisteinn eller *Rau5steinn, af Adj. rauðr, rød. Har
Navn efter en stor Sten, isprængt med rødt, ude i Stranden.
141. Langgaaten. Udt. langgåto. — Lunggaat 1668.
Lun-gaaten 1723.
* Langgata, sms. af Adj. langr, lang, og gata f., Vei.
Nutids-formen er, som 2den Stavelses Vokal viser, udgaaet fra Dat. go tu. Betyder
altsaa omtrent det samme som Langveien, Skjeberg GN. 153, 14.
142. Helland. Udt. halland. — Helleland 1610. 1668. 1723.
Dette alm. Navn forekommer 11 Gange i S. Bergenhus Amt, udt. med
-11- eller -ri-, aldrig med -dl-. Efter Udtalen kan det saaledes hverken her
eller de andre Steder, hvor middelalderske Skriftformer mangle, forklares af
*Helliland eller * Helluland (sms. med h e 11 i r m. eller hella f.,
Indl. S. 55); men den gamle Form maa være *Helgaland (eller *
Helgu-1 a n d), saaledes som bl. a. Helland i Haus (GN. 77), i Hosanger (GN. 78), i
Manger (GN. 38) og i Voss (GN. 211) er skrevet i MA.; jfr. Helgeland,
Vossestranden GN. 16. Efter Formen kan Helgaland forklares baade af Adj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
