- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
60

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

60

SØNDRE BERGENHUS AMT

97. Vannes. — Vandnes 1668. Wannes 1723.

98. Tjelflaat. Udt. kjæ`llflåt. — Tilleflod 1610. Tieleflott 1668.
Tielflaat 1723.

*Hjallflot, af hjallr m., en flad Afsats i en Li eller en Fjeldside
(Indl. S. 55), og flot f., Flade (Indl. S. 50).

98, 4. Nesvaagen. Udt. næ´svåjen.

99. Nes ytre. Kaldes y`ttranes. — Yttrenes 1610. Ytre Næs
1668. 1723.

Se GN. 95.

99, 3. Haalen. Udt. hå`ló.

[100. Skaanevik Præstegaard.]

Opr. Navn Berge (Kraft1 IV S. 498), Dat. Ent. af berg n.; se
Strandebarm GN. 53.

101. Aaseim. Udt. å`seim. — i Asæimi DN. XII 68, 1340.
i Ashæimi BK. 34 b. 80 a. Aassem 1563. Assemb 1612. Aasem
1668. Aassem 1723.

Áseimr, af áss m., Aas (Indl. S. 42), og heimr. — Jfr. «Offwm»
NRJ. II 523 blandt «Forsvundne Navne», hvorved vistnok menes denne
Gaard.

101, 4. Ekrene. Udt. æ`kkredn.

Best. Flt. af Ækra f., som i Søndhordland bruges om et Engstykke, der
før har været Ager (Vidsteen).

101, 5. Haugen. Udt. hå´jen.

102. Valdre. Udt. va`ldra. — Valrødt 1610. Valdre 1612.
1668. Waldre 1723.

En Fjeldgaard i en brat Li, som skraaner ned mod et Elvegjuv. Navnet
tør vistnok ikke opfattes som opr. Elvenavn (beslægtet med v a 1 d r a, gaa
og tumle, gaa uden Maal og Med, vrøvle, vaase, og Valdror f. Flt.,
Forvildelse, Vildspor, se Ross), da vi i saa Fald i denne Egn skulde vente en
Navneform, som enten var best. Ental (jfr. GN. 77) eller var udgaaet fra den
gamle Gen. Dat. Akk. paa -u (jfr. GN. 44. 63. 72). Hvis Navnet er gammelt,
kunde det hænge sammen med Landskabsnavnet Valdres og Sognenavnet
Vel(d)rar i Ringsaker; det ligner ogsaa i Lyd Vallersnes i Lindaas (GN.
78), det nu ikke mere brugte og i sin Oprindelse dunkle Gaardnavn Vadraas
i Birkenes (Bd. VIII S. 163) samt det islandske Gaardnavn Valdarás,
Kålund II S. 24. Udtalen henviser snarest til et Ord i Flt.

103. Milje. Udt. mi`lja. — Mylle NRJ. II 523. Mylie 1563.
Miilde 1567. Milde 1610. Millie 1668. Millie med Schaanen 1723.

* Myljar, * Miljar ? Flt., beslægtet med oldn. mylja, knuse,
Folkesprogets mylja, smuldre, knuse, gnide i Stykker, Mylja f., en Ret af
brækket Fladbrød, og fjernere med oldn. me1r m., Mæl, Sandbakke eller
Lerbakke ved en Elv, samt med de under Milde i Fane (GN. 102) og Mjelde
i Haus (GN. 52) omtalte Ord. Navnet synes da at sigte til sandet eller leret
Jordsmon. Der er en liden Elv ved Gaarden; men paa Grund af Navnets
Form (jfr. Bemærkningerne til GN. 102) er Forklaringen af Elvenavn her
lidet rimelig. — Om «Schaanen», nu skå´nó, en Ø udenfor (O. R.), se
Bemærkningerne til Herredets Navn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:18:58 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ngardnavne/11/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free