Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
165
42. Landrøien. Udt. landrøio. — [Lanrende NRJ. II 517.]
Landrem 1563. Lenndrønn 1563. Landraa 1567. Landrim 1610.
1612. Landerøen 1668. 1723.
Efter Gaardens Beliggenhed synes Navnet ikke at kunne forklares af
øy f. (Indl. S. 88) i nogen af dette Ords Betydninger. Det ligner i Lyd
meget Landrod, GN. 24 i Fjeld (Landroð), som nu udtales med lukt o, og
de dermed sammenstillede Navne Landrø i Rissen (Landrett 1559) og Landre
i Veø (Landran, Landtrum 1610). Sidste Led -roð i disse Navne har O. R.
(Thj. VSS. 1882 S. 57, jfr. Bd. XIII S. 252. XIV S. 113) sammenstillet med
det r o ð a f., som man har i flere søndenfjeldske Navne, og som sandsynlig
betyder «Rydning», svarende til det i svenske Stedsnavne forekommende
-råda (enstydigt med -ryd, -rod, rud, oldn. r u ð), gammelsvensk ruja f.,
ryddet Jordstykke (Bd. V S. 273 VI S. 394). I Henhold hertil tør man i
-roð se en Sideform til ruð n. (Indl. S. 72), idet Vokalforholdet kan være
det samme som ved flug n., Flyven, med Sideformen flog n. Landroð
synes altsaa at betyde: opryddet Land, saaledes som O. R. har forklaret det
i en Notits til Landro i Fjeld. Vistnok er det paafaldende, at Gaardnavnet
i Fjeld nu udtales med lukt o, men her kan let Indvirkning have gjort sig
gjældende fra de talrige Stedsnavne paa -o, som er svagt bøiede Hunkjønsord
i best. Form. Ogsaa Landrøien i Tysnes synes at kunne forklares af
Landro ð. Dette kunde i Søndhordland lydret blive til * Landrø, ligesom oldn.
s o ð n. der heder Sø. Tænker man sig dette brugt i best. Form i Fit.
* Landrøo, vil man finde det ganske naturligt, at Navnet har været udsat for
den Omtydning, som Nutidsformen opviser.
43. Kubbervik. [Kaldes vtJgó,] (tildels opg. innstavíJgó). —
Qubersvigen 1668 (nylig optaget). Kubbersvig 1723.
Maa paa Grund af Vokalen i Iste Stavelse skilles fra Kobberviken i S.
Aurdal og i Gol (Bd. IV, 2 S. 229. V S. 106, jfr. VI S. 24). De ældre
Skriftformer synes at henvise til et med Berg n. sms. Navn som Iste Led; men
hvilket dette har været, har man ikke Midler til at afgjøre. Det kan neppe
have været Kubergs-, af Dyrenavnet Ku f. Formerne med -bb- henvise snarere
til Kuvbergs- eller Kupbergs-, sms. med Kuv m., rundagtig Top, Pukkel, eller
med Kup ra., Pukkel.
44. Eversvik. Udt. eversvikp (efter Lensmanden). [Kaldes
alm. sjcéljavikp] — Eversvigen 1668. Ervesvig 1723.
Sms. med Mandsnavnet Evert, som er en Forkortning af det tydske
Eber-hart (Aasen, Navnebog S. 73). — Daglignavnet er sms. med Skjel f., Musling.
Jfr. GN. 160.
45. Sunde vestre. Udt. sonda. — [Lwnde(l) NRJ. II 517.]
Sundt 1563. Sunde 1610. 1612. 1668. 1723.
* S u n d a r f., Fit. af sund n., Sund. Gaarden ligger ved Sundet
mellem Reksteren og Tysnesøen. — Jfr. GN. 123. — GN. 45—55 ligge paa
Reksteren.
46. 47. Flygansvær øvre og nedre. Udt. flifgansvær. —
Flogenfar [Flvgensur (!) i Udgaven] NRJ. II 517. Flundtzfar 1563.
Fluindsfaar 1563. Flyennfar 1567. Flyensfar 1610. Flyennsfaar
1610. Flyffuensfar 1612. 0. og N. Flyensfer 1668. Øfre Flygensfær,
Nere Flyensfær 1723.
Af uvis Oprindelse. Navnet kan ikke indeholde det samme -vær ( fjqrör)
som Ersvær (GN. 55), da Gaarden ikke ligger ved nogen Fjord, kun ved en
svag Indbøining af Kystlinjen. Sidste Led turde da snarest være ver n.,
Vær, Fangststed (Indl. S. 85). Det kunde ligge nær at opfatte Flygans- som
Præsens Participium af fljúga, at flyve, da denne Verbalform ellers kjendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
