- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
216

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2-iO

SØNDRE BERGENHUS AMT

63,6. Træet. Kuldes hå’kJcstrcee.

Dagliguavnet er sms. med GN. 63.

64. Lyssand. Udt. lyssenn{ 1 sagde: lussenn, mon ei rigtigt?
O. R.). [Formen med y skal bruges i Os, Formen med u i
Naboherredet Samnanger.] — Lussem NRJ. II 532. Luussenn 1563.
Lussenn 1610. Lusenn 1610. Lysand 1668. Lysen 1723.

O. R. gjør opmærksom paa, at Gaarden ingen lokal Forbindelse har
med GN. 9. Han er tilbøielig til at antage, at -u- har været den opr. Vokal
i 1ste Stavelse. «I saa Tiltælde kunde man her have det samme Navn som
Ullensvang GN. 117, der 1293 (DN. IV 9) skrives Lutsand r. Betydning
forresten ukjendt.» Snarere synes dog efter Udtalen og de ældre
Skriftformer sidste Led at være vin. Man kunde gjette paa, at det er denne
Gaard, som menes ved det blandt «Forsvundne Navne» opførte i Lu tin i
BK. 64 b (her nævnt mellem GN. 66 og GN. 62). 1ste Led skulde i saa
Fald vel have begyndt med Luts-, idet der i BK. kunde være udeglemt et
-s- efter -t-. Det fortjener dog Opmærksomhed, at der i BK. i Linjen
ovenfor staar Ordet lutr, saaledes at der er Mulighed for, at Lu ti ni kan være
feilskrevet ved Indvirkning fra dette Ord. Det vilde være en ganske usikker
Gjetning, om man sammenstillede et saaledes formodet * L u t s- med den
Stamme Lutr-, som man har i Lutre, Ullensvang GN. 151. Gaarden ligger
paa en, tildels myret, Flade; i Tunet findes en Haug, som bestaar af Sand
og Kampestene.

65. Bø. Udt. bø. — Bear k. DN. II 24, c. 1288. i Bø BK.
64 b. Bø Kirke paa Framnes (nedlagt 1544) DN. IX 793, 1544.
Beyer sokn NRJ. IV 472. Bøø NRJ. II 532. Bøe 1563. 1610. Boe
1608. Bøe 1723.

B æ r m. (Indl. S. 47).

65,5. Træet. Kaldes bø’trcee.

66. Molde. Udt mølla — a Mollde BK. 64 b. Mølle NRJ. II
532. Molida NRJ. IV 472. Molde 1563. Muldum 1610. Molde
1668 1723.

* M o 1 d a r, Gen. * M o 1 d a, Flt. af mold f., Muld, Muldjord (Indl.
S. 67). Formen i BK. kan paa Grund af den nuv. Udtaleform ikke være
rigtig, men maa være Feil for * Moll dum; jfr. Muldum 1610, der synes at
gaa tilbage paa en gammel Kilde. Molde findes som Gaardnavn ogsaa i
Saude Ryf. (i Moldum 1467), i Lærdal (i Molldum BK. 43 a), i Gulen
og i Bolsø. Se Bd. XIII S. 280

67. Klyve. Udt. fclyva. — Klyufua DN. XII 157, 1427. af
Kliffwa DN. XII 199, 1463. Klufa DN." XII 229, 1490. Klwue NRJ.
II 532. Klyffaa 1563. Kliffue 1567. 1610. 1612. Klvfue 1668.
Klyve 1723."

* K 1 j ú f a r Flt., Gen. ’Kljúfa, beslægtet med Verbet kljúfa, at
kløve; jfr. Kluva f., Kløft, Klemme, anført af Aasen fra Hallingdal. «Ligger

1 en Dal mellem 2 Aaser; deraf maaske Navnet Der findes, som det synes,

2 Navne, som skrives Klyve: et med lukket y (her, i Vikør, GN. 68, og i
Solum, GN. 7 og 23. to skilte Gaarde) og et med aabent y (Granvin GN. 88,
Voss GN. 118). Det sidste svarer til oldn. klif n. [Indl.’S. 61], Det første
synes her at have lvdt Klj ufar, siden det udtales med -a, og maaske
ligedan i Solum.» O. R. Se Indl. S. 61, hvor Navnets gamle Form formodes at
være *Kljúfa f., hvilket ialfald for dette Gaardnavns Vedkommende neppe
er rigtigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free