Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42. ÆV ANGER
521
dalen kan neppe være ment ved det under Vinje K. paa Vossestranden
anførte Gaardnavn Øxilldardal BK. 73a; se under «Forsvundne Navne» i
Vossestranden.
38. Guldbraa. Udt. gullbrab. — Gulbraae 1695. Guldbraa
udi Exingedahl 1723.
Navnet synes at være samme Ord som gu 11b rå, der i Oldn. kun
findes brugt som Tilnavn, sandsynlig med Betydningen : som har gyldne
Øien-haar (K. Rygh S. 22, F. Jonsson S. 201). Om Foranledningen til Navnet kan
jeg dog intet oplyse. Det er vel neppe egentlig en Personbetegnelse.
Gaarden ligger paa en Flade under en høi Fjeldkant.
39. Akslebjørg. Udt. dJcIcslebjørg. — Axelberg 1695. 1723.
*Axlabj(}rg, sms. af bjorg f. (Indl. S. 43) med oxl f., Skulder,
her i Ævanger opgivet i Betydningen «Fjeldnakke»; d’kkslæ (best. Ent.) heder
en Slaatt under GN. 26. «Akslen» forekommer ofte som Fjeldnavn (t. Ex.
d’kksli strax i S. for Undredal i Aurland). Det betegner vel særlig et lavere
Fjeld, som slutter sig til et høiere. Jfr. Akselberg i Velfjorden (Bd. XVI S. 41).
40. Styve. Udt. styve. — [Stoffuenn NRJ. II 591.] Stiffuenn
1563. Stiffue 1610. 1611. Styfue 1695. Styve 1723.
*Stýfin, sms. af vin med stúfr m., antagelig i Betydningen
«Træstubbe» (Indl. S. 79); jfr. GN. 58. Navnet findes ogsaa i Aurland. Med en
Stamme stufr- eller styfr-, der synes at være nær beslægtet med stúfr,
er * S ty fri n, Støveren i Norderhov og i Sigdal sms. (Bd. II S. 317. V S. 36).
41. Ævanger. Udt. æ"vönqa. — Se Oplysningerne om Sognets
Navn S. 516. Effanger NRJ. II 592. [Effang NRJ. li 603.] Effanger
1611. Efuanger 1695. Evanger 1723.
Æ v a n g i r Flt. Betyder vistnok : Hvileplads, hvor man paa Reise
lader Hestene beite, ligebetydende med áivangr (Fritzner I S. 22),
beslægtet med æj a, lade græsse. Navnet Æv an gi r findes ogsaa i 0. Toten
(Evang), og i RB. 179 nævnes en nu forsvunden Gaard i Æfuangom i
Spydeberg; se Bd. I S. 73. IV, 2 S. 79, jfr. IV, 1 S. 19. Det er meget
tvivlsomt, om Ænes i Kvinnherred (GN. 64) indeholder samme Forled, saaledes
at dette kunde betyde: Beite-Neset, Eng-Neset (jfr. Bemærkningerne til Aga,
GN. 64 i Ullensvang); ogsaa andre Forklaringer af Ænes kunne nemlig
tænkes: af *Æð-nes, sms. med æör f. (Gen. æ ð a r), Ærfugl, eller, som
S. B. i NE. S. 344 (dog neppe i fuld Overensstemmelse med Lydlovene) har
foreslaaet, af * Æ r-n e s, sms. med * æ r, en ellers tabt Genitivform af á f.. Aa.
— Gaarden ligger ved den øvre Ende af Ævangervandet, hvor den gamle
Kløvvei fra Voss kommer ned, og hvorfra man i tidligere Tider pleiede at
fortsætte Reisen med Baad ud gjennem dette Vand ; laa der Menis her, fulgte
man den gamle Driftevei og Postvei nordenfor Vandet, hvoraf den bratte
Strækning mellem GN. 13 og GN. 10. 11 kaldes hä’mmannastijen (af
Hovmand, Fuldmægtig, Skriverkarl, Reisende), skr. Houmandstien 1695, saaledes som
anført under «Forsvundne Navne». Ogsaa paa den gamle Vei mellem
Vangs-vandet og Ævangervandet, som skal have gaaet over Bulken, Oppeim og Kolle
paa Voss og over GN. 45 Bjørgaas og GN. 48 Kvilekvaal (Hvíluhváll)
i Ævanger, har man havt en Hvileplads, nemlig ved denne sidste Gaard, hvis
Navn er sms. af h v á 11 m. (Indl. S. 56) med hvila f., her vistnok brugt i
samme Betydning som hviid f., Hvile.
41, 1. Ævangerhaugen. Udt. ævöngahaujen.
42. Skorve. Udt. sJcarve. — a Skorgho BK. 75 b. Schorffue
DN. IX 817, 1563. Skorffue 1611. Schaaruen 1695. Sehorven
1723.
*Skarfa?, Dat. *Skorfu, udentvivl opr. Navn paa Skorveelven, som
falder ud ved Gaarden, og i hvis Dalføre der ligger nogle Pladse af Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
