Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•548
SONDRE BERGENHUS AMT
om Navnets Oprindelse. Mulig har man sammenlignet en Situation med
«Brudestolen» i de gamle Kirker (jfr. L. Dietricbson, Omrids af den kirkelige
Kunstarkæologi, Kristiania 1902, S. 117 f.); jfr. «Brurastolen», en stor Sten
af Form som en Lænestol, mellem Lekve og Sæteren Jonstøl i Ulvik (Natur
osv., udg. af Haukenæs, III S. 76).
164. Hildestveit. Udt. hildestvaitæ, Dat. -tvaitene. —
Hellis-tuedt 1695. Hillestveed 1723.
*Hildulfsþveit eller *Hildis‡>veit, sms. af f) v e i t med et af
Mandsnavnene Hildulfr eller H i 1 d i r; se PnSt. S. 131.
165. Tveiten. Udt. tvai’tæ, Dat. tvai’tene. — Tuedt 1695.
Tvejdten 1723.
Best. Form af I) v e i t f. (Indl. S. 83).
166. 167. Fenne øvre og nedre. Udt. fcennö, Gen. fcénna.
— a Fennum DN. XIII 2, c. 1300. i Fennom, Fernom DN. IV 82,
1310. i Fennum BK. 75 a. Fennar DN. XII 155, 1427. 201, 1463.
225, 1490. Ffennar NRJ. IV 480 (da øde, under Kvaale, — vel blot
en Part af Gaarden). Fenna 1563. Fenne 1611. 1630. Findeuen
1610. Fenne [GN. 166], Fenne (3 Gaarde) [GN. 167] 1695. Øfre
Fenne 1723. Fenne, Iste, 2det og 3die thun 1723.
F e r n a r, Dat. F e r n u m, er maaske Flt. af et gammelt Ord * f e r n i
n., med Betydning: Sted, bevoxet med Bregner, afledet af et i Oldn. tabt
* f a r n m., Bregne, svarende til tydsk Farn (oldhøitydsk f a r n m.), engelsk
fern (angelsachsisk fearn m.). Om Navnets Hunkjønsform i Flt. jfr. Indl.
S. 11 f. Paa Vestlandet benyttes Bregner endnu i ikke liden Udstrækning
som Foderplante; jfr. det hyppige Teigland (se Strandebarm GN. 33).
168. Haatveit. Udt. haotvaitæ, Dat. -tvaitene. — Harttuedt
1695. Haatvedt 1723.
•Hájveit. Gaarden ligger lavere end de andre Gaarde paa Dalens
Østside, hvoriblandt findes baade Tveiten (GN. 165) og Hildestveit (GN. 164).
Det synes derfor udelukket, at Haatveit her som saa ofte andensteds kan
være sms. med Adj. hår, høi. Bru (S. 28 f.) opfatter vistnok med rette
Iste Led som h á f., Haa, Eftergræs.
169. Grønlien. Udt. grø"nnliæ, Dat. -liene. — Grønslien 1723.
Ved Grønlivandet nær Udløbet af en Elv, der kommer fra «Grønhorge».
Denne har mulig havt det alm. Navn * G r æ n a, den grønne. Af Formen
fra 1723 alene tør man vistnok ikke slutte, at Grønlivandet engang har været
kaldet *Græningr (Gen. *Grænings, Grøns-); jfr. Grønsdal, GN. 116
i Samnanger.
170. Bolken. Udt. bólJcó, Dat. lm Rene. — Bolchen 1695.
Bolken 1723.
* Bulk a f., nu i best. Form. Vist opr. Navn paa den Elv, som falder
ud i Dalens Hovedelv paa Grændsen mellem Voss og Granvin. * B u 1 k a er
beslægtet med b o 1 k r m., Skillevæg mellem to Rum, f. Ex. mellem Baaserne
i et Fjøs (Indl. S. 47); jfr. Bulken (best. Hankjønsord), Jernbanestation ved
nedre Ende af Vangsvandet under det fremspringende Fjeld Rausmulen.
Maaske tør man forklare ’Bulka som: Elven, der danner Skille,
Grændse-Elven. Jfr. GN. 254.
171. Flatlandsmoen. Kaldes modn, Dat. mónó (I). —
Flad-landsmoen 1695. Flatlandsmoen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
