- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 14. Søndre Trondhjems amt /
4

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

SONDRE TRONDHJEMS AMT

Den rette Form af disse Navne er antydet i OE., men forøvrigt er de i
Jordebøgerne misforstaaede, som om de skulde være Meland af glt.
MeSal-land. Navnene er Flertal i best. Form af mel r m., en Mæl. Se Thj. VSS.
1891 S. 212.

25. Raukollenget. Kaldes raulcaallbakken.

Af Fspr. Raudkoll, Rødkløver.

26. Melhus. Udt. mœlhús. — Melhus 1559. 1590. 1626. 1630.
Mellhuus 1664. Mælhuus 1723.

* Meðalhús eller maaske snarere Meðalhúsar, den midterste
Gaard. Hyppigt Navn nordenfjelds ligesom Meland paa Vestlandet og Melbø
eller Melby paa Østlandet.

27. Steine. Udt. stein. — Stene NRJ. II 52. Steine OE. 28.
Stenn 1559. Steene 1626. Stehne 1630. Steenne 1664. Steene
1723.

* Steinn af steinn m., se In dl. S. 79. Den nuv. Form maa
opfattes som Dativ. Navnet maa sigte til en høi, temmelig isoleret Fjeldkoll
(Onshaugen) lige ved Gaarden.

28. Lilleenget. Udt. lihlærme.

29. Aasegg. Udt. asægg. — Oseghe NRJ. II 52. Oseg nedre
OE. 28. Aasegh 1559. Aaßegh 1590. Aaßeggj 1618. 1626.
Aas-egge 1630. 1664. Neder Aas Eggen 1723.

Betyder ligefrem en Egg af Aasen. Det forekommer neppe ellers som
Gaardnavn. Da de to ældste Kilder, navnlig den idethele paalidelige OE.,
har Formen Oseg, og -egg meget ofte findes sammensat med Elvenavne, kunde
det være fristende i Iste Led at se et oprindeligt Navn paa Steinselven, Osa
(jfr. GN. 20). Der maatte da her være den samme Lydovergang fra ó til aa,
som man synes at have i Aasen i Aker, opr. O s sin (jfr. Bd. II S. 105).
Dette bliver dog kun en usikker Gisning.

30. Storenget. Udt. storæn,w- Se GN. 28.

31. Kvenland. Udt. lcvé^mlavjfi. — Qwinneland NRJ. II 53.
Quernland 1559. Quenlandt 1590. Quendland 1618. 1630.
Quind-lannd 1626. Quendland 1664. Qvendland 1723.

Naar ingen middelaldersk Form kjendes, kan Navnets Betydning ikke
sikkert forklares. Det kunde være opr. Kvennaland, hvor Iste Led var
kv enn a, Gen. Flt. af kona, en Kvinde, og det maatte da forstaaes i Analogi
med de med kerling og møy sammensatte Navne. Det kunde ogsaa komme
af Elvenavnet Kvenna eller Kverna, som da maatte tilhøre den ligeoverfor
Gaarden i Steinselven udfaldende Sæterelven. Hvis den opr. Form er
Kvern-1 a n d, kunde det ogsaa have Hensyn til Beliggenheden, som kan frembyde
Lighed med en Kvernsten, idet Gaardene ligger paa en rund, til alle Sider
affaldende Forhøining, som næsten helt omslynges af Elven. Ogsaa de meget
hyppige Navne Kvernholmen og Kvernø maa vistnok forklares af en
Sammenligning med en Kvernsten.

32. Aasegg øvre. Offueraasegge 1664. Overaas Eggen 1723
(da øde i mange Aar).

Se GN. 29.

33. Lindseti Udt. lingset. — Lensetter NRJ. II 53. Linsetther
1559. Lindsæt 1723.

Navnet forekommer paa flere Steder. Naar der ikke kjendes ældre
Skriftformer end de fra 16de Aarh., kan der vanskelig siges noget sikkert
om Navnets Oprindelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:48:30 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ngardnavne/14/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free