Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•332
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
S k y r a være Iste Led. I Navnet Skyrbúðir er dette vistnok skyr n.,
Surmelk; men ved Navne som S k y r b e r g(a r), Skyrbrekka,
Skyr-kolmi synes et Ord af denne Betydning uanvendeligt. Se Bd. III S. 227.
«Det synes mig ikke umuligt, at ialfald Skyrbrekka og Skyrberg(ar)
allerede i gammel Tid kunde være opstaaet af Skeiöbrekka (som
forekommer andensteds) og S k e i ð b e r g. Man maatte da forudsætte, at e i,
fordi Hovedtonen hvilede paa 2det Led, var blevet forkortet til i og dette
senere ved Indflydelse af b blevet til y. Konsonanten r maatte ved Assimilation
være opstaaet af ö.» (S. B ). Om skeið i Stedsnavne se Sande GN. 105—•
107, Indl. S. 75.
Alfuirslykkia RB. 29 (i Berg Sogn).
Alvislykkja, af Alvir, som er en anden Form af Mandsnavnet
Q 1 v i r (se DN. IV 159, 1328. VII 368, 1422. IX 355, 1481. RB. 218 s.) og
•ofte findes i sms. Stedsnavne. Se PnSt. S. 285. Om 2det Led, lykkja f.,
se Indl. S. 66.
Ormsnæs RB. 29 (i Berg Sogn); (maaske det Aasnes, som efter
Matrikelen af 1723 var gaaet ind under GN. 10 i Tanum Sogn).
0 r m s n e s, sms. med Mandsnavnet Orm (Orm r). Se PnSt. S. 192.
Om Overgang af Orms- til Aas- jfr. Sande GN. 7.
Horsvik RB. 29 (i Berg Sogn).
Navne, som nu begynde med Hors-, synes tildels at kunne komme af
Mandsnavnet Hárekr; men en saa stærk Afslidning kan vel ikke antages
saa tidlig som c. 1400. Mulig kan Iste Led være hors n., Sideform af
ross (h r o s s) n., Hest, der forekommer t. Ex. DN. IX 194, c. 1400 i et
Brev fra Lier. S. B. antager, at Horsvik kan være *Hornsvik, jfr.
Tanger, GN. 120.
1 Sukkadalæ RB. 30 (i Tanum Sogn); jfr. Suche 1664. 1723
Underbrug under GN. 13.
S u k k u d a 1 r. Om Sukka se Botne GN. 34; efter Sammensætningen
med dalr er der Mulighed for, at dette Ord her kau have været Elvenavn.
Puutturudh RB. 30 (i Tanum Sogn).
Púturuð. Det nu kjendte Ord Puta f., Pude, findes ikke i Oldn. og
er vel temmelig sent optaget i Sproget. I Oldn. haves p li t a kuu i
Betydning af Skjøge; det findes i et enkelt Tilfælde (K. Rygh S. 49) brugt som
Tilnavn til en Mand, og det er vel gjennem Brug som Tilnavn, at det er
kommet ind i Stedsnavne. Puterud i Aasnes er vistnok samme Navn. Se
Bd. III S. 284.
Vndhana skor RB. 30 (i Tanum Sogn).
Jeg forstaar ikke dette Navn; skor kan være skor f. eller skor f.,
hvorom se under Ramnes GN. 42.
i Grønidalæ RB. 30 (i Tanum Sogn).
Grcenidalr, den grønne Dal.
Hauksvik RB. 30 (i Tanum Sogn).
Hauksvik, vistnok af Mandsnavnet H a u k r. Se PnSt. S. 118.
i Stæini (søndre) RB. "30 (i Tanum Sogn).
S t e i n n rn., hvorom se Indl. S. 79. Kan mulig have ligget nær
Gaardene 1,7. 3. 4. 5. 8.
i Biarndalæ RB. 30 (i Tanum Sogn).
Bjarndalr, se Sande GN. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
