Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jærn, og Flaglinen klappede blidt imod sin
Stang.
Maanen var bleven klarere, men ikke meget,
og kastede et forsigtigt, graahvidt Lys over
de stille Fartøjer i Havnen og over Byens
Virvar af Tagfirkanter og hvide, mørkøjede Gavle.
Og bagved, opover det Hele, hæved Kirketaarnet
sig lyst og roligt.
Han lænede sig drømmende tilbage, og en
Bølge af uendelig Fryd og Jubel svulmed til
i hans Hjærte, og lod ham føle sig saa rig og
fuld af Magt og Livsens Varme. Det var ham
som om Fennimore kunde høre hver
Elskovstanke, der groede af hans Lykke, Ranke i
Ranke og Blomst over Blomst, og han rejste
sig, slog raskt henover Mandolinen, og sang
i Triumf imod den slumrende By derinde:
„Vaagen saa ligger min Terne,
Hun lyder der op paa!
Vaagen saa ligger min Terne,
Hun lyder der op paa!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
