Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HUNDRED AARIGE BISKOP.
61
nogen, som kunde aabne hans Øine . . . Jeg formaar det
ikke!»
«Dronning Karin!» hviskede Nils.
«Nei», gjenmælte Tord og rystede paa Hovedet, «nei . . .
det syntes næsten, som om heller ikke hun længer har samme
Adgang til min Frændes Øre som før . . . men hvad der saa
end maa ske, Nils», tilføiede han og greb atter Vennens
Haand, «vort Løfte staar fast, vi forbliver Kong Karl tro i
Medgang og Modgang, og ikke blot i hans, men ogsaa naar
Modgangen rammer os selv, ogsaa da, naar den kommer
fra Kongen.»
«Jeg er mit Løfte tro, Tord!» svarede Nils med Fasthed,
skjønt hans Kind og Øie luede af en Ild, der tydede paa
undertrykket Harme. «For Sveriges Skyld er jeg Kongen tro,
tog han end mit Liv.»
Med dyb Bevægelse trykkede Tord den Haand, han holdt
i sin. Men alligevel kunde ikke han, der levede i Kredsen af
den Glands, der udstraalede fra hans mægtige og lykkelige Frænde,
fuldt vurdere, hvad det vilde sige at være tro mod ham, der
selv sveg, at ikke trække sig tilbage fra den, der
aabenbart lagde for Dagen Foragt og Glemsel som Løn for
venskabelig Kjærlighed.
Idetsamme kom Hr. Ove ud fra Kongen. Han standsede
et Øieblik og kastede et stolt, udfordrende Blik paa Nils, men
Kongen viste sig paa Tærskelen til det indre Værelse, og
Nils traadte hen til ham. Hr. Ove gik, og ogsaa Tord, saa
at Nils og Kongen blev alene.
Et eget, ubeskriveligt Minespil viste sig i Kongens Ansigt,
da hans øie fæstedes paa Nils. Ønsket om at trække sig
tilbage og forsvinde fra Ridderens Nærværelse syntes at være
det bestemmende hos ham, uden at man kunde sige, om det
var Harme og Uvilje, eller det var Selvbebreidelse, som
beherskede ham. Man kunde, naar man saa den hurtige, uforklarlige
Skiftning i hans Ansigt, bringes til at tænke paa den Sandhed,
som de gamle Sagn vil udtrykke under Billedet af Ridderen,
der blev bergtagen. Bergkongens skjønne Datter, Pragten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
