Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.60
NILS BOSSON STURE.
Strømme efter en langvarig Tørke, da vi kom over fra
Finland efter Kong Kristofers Død! Saa har det været lige siden,
og i Norge ogsaa paa samme Maade. Der hørte jeg Almuen
fortælle, da vi drog ind søndenfjelds, at de ikke havde havt
saa god Aaring paa tyve Aar, som siden de besluttede
at tage Kong Karl ogsaa til sin Konge. Det forundrede
dem ogsaa storlig, da vi drog over Dovre til det nordenfjeldske
. . . det var ved Mortensmesse nu forledent Aar ... at
finde farbar Vei paa Steder, hvor man ikke pleiede at komme
frem med Hest paa Grund af Sne.»
Nils kunde ikke tilbageholde et Smil ved denne
Beskrivelse, skjønt han vistnok hos sig selv tænkte paa, hvor let
denne blinde Tillid til sin Lykke kunde lede den fortræffeligste
Mand i Fordærvelse og ligesom gjøre ham haard overfor hans
bedste Venner, der ene havde hans sande vel for øie og ikke
vilde nedlade sig til den uvidende Hobs blinde Smiger. Lidt
af disse Tanker ståk frem i hans Smil; thi Tords Blik hvilte
forskende paa ham, idet han fortsatte:
«Endnu mærkligere var det, da vi efter Kroningen forlod
Trondhjem. Kongen vilde hjem til Sverige og besluttede at
ride langs Tyraelven østover til den svenske Grændse. Alle
raadede ham derfra. Bønderne sagde, det var umuligt at
komme frem ad denne Vei. ,Den var ikke født’, sagde de, ,som
kunde mindes, at den var islagt ved den Aarstid; først naar
den fyldtes med Sne;, kunde den fryse til, men aldrig med
klart Vand.’ Men Kongen svarede, at Gud og St. Olaf nok
vilde hjælpe ham tilbage til Sverige igjen, og saa red vi
afsted, og da vi kom til Elven, laa den isbelagt, som det
klareste Krystal, og paa fem Minutter, du faar tro mig eller
ikke, Nils, tilbagelagde vi en Vei, der ellers regnes for tre
Dagsreiser. Den følgende Dag gik Elven atter op, og de
Nordmænd, der havde fulgt med til Grændsen, fik en høist
farlig Tilbagefærd . . . Hvem har vel en saadan Lykke, Nils!
Og skal den føre min Frænde i Fordærvelse, saa maa man
vel sige, at den leder ham did paa en saadan Maade, at han
ikke kan ane Uraad . . . Dog var det godt, om der fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
