Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.118
NILS BOSSON STURE.
ogsaa ... det var ogsaa min egen . . . jeg vil sige Dem alt~
thi denne Stund er en hellig Stund, og jeg vil, at intet skal
staa skyggende og forfalskende mellem mig og Dem . . . Det
var Dronningens Hensigt at føre mig og Dem sammen; thi
hun kjender os begge, sagde hun, og hun vidste godt,
hvordan Ordene skulde lægges, saa de ikke skulde saare Dem . .
Men saa glemte hun dette for en vigtigere, nemlig Kongen, og
saa kom Kongen selv ...»
«Brita, Brita . . .! sagde Nils og saa dybt og
forskende-paa den høibaarne Jomfru, som stod der et øieblik med
nedslagne øine og foldede Hænder.
«Tilgiv mig, Nils Bosson!» hviskede hun, «ogsaa jeg har
glemt mig selv for den Smerte, som er kommen over Dem,
og nu er jeg kommen for at gyde Mod og Haab i Deres Sjæl,
om jeg kunde formaa det, og Guds Moder dertil skjænker mig;
sin Bistand ...»
«Håv Tak for det, Jomfru Brita», gjenmælte Nils og greb’
med et varmt Blik hendes Haand, «jeg skal aldrig glemme
denne Deres Hjertes gode Mening . . . jeg skal føie dette:
Minde til de gamle, og de skal følge mig som gode Norner
gjennem Livet, og ved dem vil jeg drage mit sidste Suk!»
Ordene udtaltes med en dyb, klangfuld Stemme. Det:
mandige Alvor og Selvbeherskelsen vendte tilbage i
Ungersvendens Bryst, ligesom opelsket af Hjertets svedne
Marker-ved den varme Sol, som straalede derind saavel ved Britas Ord
som Handling, og med det samme vaagnede ogsaa Kraften
til at forsage, hvad der var ham forbudt, det, at udgyde
hele-sit Hjerte for hende, der, hvad der end vilde komme til at.
ske, altid skulle være hans Hjertes Mø.
«Nu maa vi skilles», sagde han, «det ædle Sind, der bød
Dem at opsøge mig i min Lidelses bitreste Stund, maa
ikke-blive Vidne til en Gjentagelse af de Stridigheder, der
længehar slumret, men som selve denne Deres Handling kund&
vække til Liv. Farvel, Jomfru Brita . . Farvel!»
«Findes der intet falskt mellem os i det, som mit Hjerter
siger mig, at De nu hentyder til?» spurgte Brita, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
