Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN SOLSTRAALE.
119:
Purpursky bedækkede hendes skjønne Træk med et
Rosenskjær.
«Ikke som jeg véd ... De har talt Venneord til mig,
og jeg vil ikke til Tak derfor volde Dem Smerte, som jeg
vilde komme til at gjøre, om vi længere talte sammen.»
«Jeg forstaar Dem ikke», svarede Jomfruen, «hvorledes
skulde De kunne foraarsage mig Smerte anderledes end ved
det, som volder Dem selv Smerte? Sig mig det, Nils
Bosson, eller tror De, at jeg har gaaet disse Skridt for blot halvt
at tale Sandhedens Ord med Dem? . . . Nei, jeg vil, at De
skal kjende mig ret, og vil De ikke nu sige mig alt, saa
frygter jeg for, at ... at man har talt Sandhed, naar man
har talt om, at det samme som har skilt Dem og Kongen ad,
ogsaa skal skille os ad . . .»
«Det var ogsaa det bedste, Jomfru Brita, idetmindste for
mig!» svarede Nils.
Et Øiebliks Taushed indtraadte. Jomfruen bævede
tilbage for det dybe Alvor, der udtalte sig hos Nils, og hun
behøvede Tid til at sætte sig ind i den dystre Sandhed, der,
som et forfærdelig Spøgelse steg op derfra, nemlig Tanken
paa en Skilsmisse for altid.
Nils derimod befandt sig ligesom paa selve Grænselinjen
mellem Dag og Nat. De henrundne Aar lige fra den Stund,
han saa Mødet mellem den over alting elskede Jomfru og Hr.
Ove Lauritsson, og hørte den sidstes Spørgsmaal, stod atter
for ham, disse lange Aar, i hvilke den forfærdelige Sandhed,
at hans Haab var faafængt, havde bidt sig ind i hans Hjerte
og faaet Bekræftelse, dels ved Hr. Ove selv, der ikke
krævede den Oprettelse, som han havde Ret til at faa af Nils,
og som han uden Tvivl vilde have gjort Fordring paa, om
han ikke havde været en lykkelig Elsker, og dels ogsaa ved
Rygter, der Tid efter anden havde naaet hans Øren
ogsaa fra paalideligt Hold, saasom fra Marsken selv, mens
Forholdet endnu var det bedste mellem ham og Nils.
Det er ogsaa’ naturligt, at disse Rygter vilde have havt
liden eller ingen Betydning, om de ikke havde havt en Bunds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
