Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KLOKKERNES TONER.
30 "[
Denne lagde dog for Dagen en paafaldende Tilbøielighed til
at undvige Ridderen og snarlig faa en Ende paa dette
ufrivillige Møde. Han ytrede med en Kulde, der grelt ståk af
mod den varme Deltagelse, hvorom hans Blik et flygtigt
øieblik talte.
«Om hvilken Hjælp taler De, Hr. Nils?»
«Om den Hjælp», svarede denne, «der engang med
Kjæmpekraft jagede Fienden ud af vort Land, den Fiende,
der lagde sig som Orme paa hvert Slot og sugede Most og
Marv ud af Rigets Legeme . . . om den Hjælp, taler jeg,
Herre Konge, og den giver Forjættelse om endnu en Gang
at føre Sveriges Sag ud af alle Farer, om De med Kjærlighed
og Tillid vender Dem til den . . . Det er Sveriges Almue,
jeg taler om, det er den, og den alene, som vil og kan danne
en fuldtro Skjoldborg om Dem, rense Landet for Forræderi
ligesom før engang for de fremmede Fogder, og for alle
Tider befrie Dem og Riget for al Frygt for den danske Konge!
Ligesom Deres Fare, Kong Karl, er voxet frem ved Deres
Skilsmisse fra Almuen, saaledes ligger Deres Styrke og paa
samme Tid Sveriges Vel i Deres Gjenforening med denne
Almue. Den Forskjel er der mellem Bonden og Rigets Herrer,
at Bonden er svensk helt igjennem og gaar fra Gaard og
Grund, ja fra Livet, hellere end han underkaster sig en
fremmed Konges Vælde, medens De blandt Rigets Herrer vel selv
har erfaret, hvorvidt altid et svensk Hjerte banker under deres
guldbroderede Kapper ...»
Den ugjennemtrængelige Sky, der for et øieblik syntes
spredet, lagde sig atter over Kongens Blik. Han ståk Haanden
under det gyldne Livbælte og stod tilsyneladende kold, ja
ligegyldig, sammenlignet med de øvrige Herrer, især Kanniken
Helmich. Dennes livlige, skarpe Blik hvilte med et hjemmeligt
Velbehag paa den stolte Ridder, der i Kongens Sal og for
hans Øren vovede at føre et Sprog, som ikke var blevet hørt
dér paa mangt et Aar.
«Derfor, Konge», fortsatte Nils med stigende Varme,
«derfor vend Dem til denne saa længe glemte og foragtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
