Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
NILS B0880N STURE.
Almue, og den danske Konge skal ikke vinde en Tomme
Land, og De selv skal omgives af Venner, der vil ofre alt
for Dem, istedetfor hemmelige Fiender, der blot tragter efter
at spille Sveriges Kongekrone over paa Kristians Hoved . . .
Giv mig et aabent Brev, Kong Karl, og jeg drager ud med
en Dalahær, og De skal sidde i Ro paa Deres Throne og høre og
se, hvorledes Sværdene lyner for Frihed og Ret, og hvorledes
Seiersraabene lyder fra tusinde Gange tusinde Munde, selv
om det ikke fot undes os, der først drog ud, at komme tilbage
med Livet . . . Thi det er ligesaa sikkert som Himlens Blaa,
at i en Strid for Frihed og Fædreland staar ti Krigere op
for hver en, der falder!»
Nils holdt op at tale, og alle ventede med Spænding paa,
hvad Kongen vilde sige. Men da traadte en Ridder, der havde
Oxepanden broderet paa sin Skarlagenskappe, frem. Det var
Erkebispens Broder, Hr. Krister Bengtsson, og han sagde:
«Vældigt taler Ridderen om Almuen, og alt hvad den
formaar at udrette . . . Det lyder for mine øren, og vel
ogsaa for mine øvrige her forsamlede Herrers, som om jeg
hørte selve Engelbrekt staa her iblandt os, men jeg haaber til
Gud, at de Tider er forbi, og aldrig kan jeg tro, Herre Konge,
at De, som er kommen af en gammel god svensk Herreæt,
et eneste Øieblik vil lytte til en saadan Tale, De, som dertil
har seet, saavel under Krigen i Skåne som nu sidst i
Væster-gøtland, hvad der kan udrettes med fuldgode og godt øvede
Hofmænd . . . For Engelbrekt og hans Dalahær bevare os
mildelig den Herre Gud og den hellige Erik, Konge!» tilføiede
Ridderen, idet han foldede sine Hænder og bøiede
udtryksfuldt sit Hoved.
Men Nils sprang til Siden, som om han var bleven
stukket af en giftig Slange, og hans lynende øine for lynsnart
fra Kongen til den bukkende Hr. Krister. Dog lagde
Flammen paa hans Kind og Luen i hans Blik sig ligesaa hurtigt,
og en dyb og bitter Smerte tegnede sig tydeligere og
tydeligere i de mandige Træk, jo flere af de tilstedeværende
Herrer forenede sig med Hr. Krister og udtalte sig endnu skar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
