Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGBAKT Oö SIGNE.
«Hvad jeg siger?» gjenmælte Ove. «Det hører De vel,
og hvem jeg mener med Hagbart, det kan De vel ogsaa
tænke Dem; thi efter hvad de har sagt, saa kan jeg ikke mene
mig selv.»
«Nils!» udbrød Jomfru Brita med en Stemme, der
for-raadte hendes indre Uro.
«Ja, Nils! ... De skal faa Deres Vilje, høivelbaarne
Jomfru! Allerede idag skal Jorden bære en Mand mindre.
Nils Sture eller jeg ... en af os maa dø ... og siden maa
det staa Dem frit for at lege den høibaarne Signes Leg, om
Deres Hu driver Dem dertil . . . Nils Stures Brud skal De
aldrig blive.
Ligesom om Flammerne fra Signes brændende Jomfrubur
havde hvirvlet sig omkring ham og formørket hans Forstand,
ilede han bort uden at lytte til den fortvivlede Piges Bønner.
Hun raabte paa hans Navn, hun raabte det endnu en Gang,
— det paaskyndede blot hans Skridt. Snart forsvandt han
bag Træerne, og Lyden af hans Skridt blandede sig med
Støien fra Gaden, som ledede forbi Kongsgaarden.
Et Øieblik forblev hun staaende aldeles stille, som en
Billedstøtte af Sten, med Hænderne krampagtig trykkede mod
Hjertet. Men pludselig rev hun sig løs ud af sin Lammelse,
og et Par Taarer tilkjendegav det gjenvaagnende Liv hos hende.
Hun skyndte sig med raske Skridt op til Kongehuset.
Her traf hun gamle Erland, som hun bad om at skaffe
hende Foretræde hos Kongen. Gubben kunde ikke skjule sin
Forbauselse, ikke mindre over hendes Forlangende end over
hendes dødelige Bleghed. Men hun gav ham ikke Tid til at
gjøre noget Spørgsmaal, hun tilføiede blot forklarende, at hun
vilde vide, om Kongen var alene, saa at hun nu kunde faa
træffe ham. Ja, det var han, og nogle øieblikke efter stod
hun hos ham.
Kong Karl sad hensunken i Tanker, saaledes som hun
ofte havde seet ham, siden Underretningen kom om hendes
Broders Død. Da hun traadte ind, saa han op, smilte mildt
imod hende og strakte ud sin Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
