Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
NILS B0880N STURE.
«Hvad fører Dem til mig saa aarle, min Frænke?» spurgte
han, men tilføiede, da han saa hendes oprørte Tilstand, «hvad
er hændt, er nogen ny Ulykke indtruffen, som ogsaa angaar
dig?»
«Det kan hænde!« svarede Brita og fortalte om sit Møde
med Ove Lauritsson og alt, hvad de havde talt med
hinanden.
Kongen hørte nøie efter, og Fold efter Fold lagde sig
imens over hans høie Pande, og hans Blik mørknede. Endnu
da Brita havde sluttet, sad han taus og saa ned for sig.
Pludselig greb han atter hendes Haand.
«Elsker du da Nils Sture, Brita?» spurgte han.
Han læste Svaret i hendes Ansigt, uden at hun behøvede
at udtale det, og han afventede ikke heller nogen Ytring af
hende, men tilføiede:
«Din Faders sidste Ord bevares dog af et Vidne, der
aldrig vil glemme at benytte sig af dem.»
«Det faar gaa dermed som Herren vil», svarede Brita,
«men nu maa De være min Ridder, min høie Frænde . . .
Hr. Ove vil ikke bæve tilbage for noget Middel ...»
«I aaben Kamp mente jeg dog», faldt Kongen ind med
et mat Smil, «at Nils Sture var Ove Lauritssons Overmand!»
«Men hvem siger Dem, at her er tale om aaben Kamp?»
«Ilde tænker du om stakkels Ove!» var Kongens Svar.
«Saa vil De da intet gjøre for deres Brita, Kong Karl».
«Vær trøstig, Blomsterkind», sagde Kongen, «jeg har
endnu Rum i mit Hjerte for dig!»
Dermed nikkede han og vinkede med Haanden som Tegn
paa, at han vilde være alene. Brita forlod ham ogsaa, skjønt
med Uroen endnu i sit Hjerte. Thi naar vilde vel hendes
kongelige Frænde skride til Handling? Hvad vilde ikke kunnet
ske, inden han paa nogen Maade greb ind i Sagen, og her
var hvert Øieblik kostbart.
Da hun saa med sorgfuldt Hjerte gik over Høienloftsbroen
for at komme til sit eget Værelse, saa hun udover Træernes
Kroner, som stod dér i hele sin kostelige Skjønhed, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
