- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
381

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAA 8TÆKETS BLOT.

381

Han medbragte Bud og Brev fra Kong Karl til Erkebisp
Jøns om at blive hans Gjæst i Stockholm til Julen, da han
agtede at holde Bryllup for en af sine Mænd.

«Hr. Ove Lauritsson?» spurgte Erkebispen.

Sten Sture bejaede Spørgsmaalet, men med et Udtryk,
der tydelig tilkjendegav hans Tanke i denne Sag, og som gav
Erkebispen Anledning til at gjør et nyt Spørgsmaal.

«Jeg mener, De er ikke udstyret med Bryllupstanker, min
Ven . . . Saa mørkt et Blik passer ikke for en Brudesvend,
der byder til sin Frændes Bryllup ...»

Et fint, næsten umærkeligt Smil krusede herved Erke
bispens Læber.

Men Ungersvendens Kind stod i Brand, og hans Øie
skuede saa frit og varmt op mod Erkebispen, idet han
svarede:

«Jeg vilde give mit Liv, om dette Bryllup aldrig kom
istand!»

«Hvad vi ikke kan undgaa eller forhindre, det maa vi
taale», ytrede Biskoppen koldt, hvorpaa han tilføiede: «hils
Kong Karl, at Erkebisp Jøns skal indfinde sig.»

«Man har fortalt mig, at de ærværdige Fædre, Biskoppen
af Strængnæs og Væsterås, befinder sig hos Dem», vedblev
Sture uden at lade sig mærke med Erkebispens kolde
Formaning, «vil De tillade, at jeg fremfører Kongens Indbydelse
ogsaa til Dem?»

Erkebispen ringede, og en Smaasvend traadte ind, hvem
han tilsagde, at føre Hr. Sture til den store Sal, hvor
Herrerne var forsamlede. Smaasvenden og Sten fjernede sig, og
Erkebispen blev alene.

Det var en kold Dag i Slutningen af December.
Rimfrosten glitrede i Solskinnet fra alle Træer og Buske, og paa
Vinduesruderne i Erkebispens Værelse var ridsede alle mulige
Slags Tegn, der straalede og glitrede mod ham, naar han med
Hænderne paa Ryggen gik frem til Vinduesvæggen. Paa den
store Arne flammede et vældigt Baal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free