Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
NILS BOSSON STURE.
Han standsede foran et af Vinduerne, og hans Blik
syntes ikke at kunne slippe de Figurer, som der havde dannet
sig i Isen. Man kunde ganske tydelig dér se en Kongekrone
og noget til Siden for den en lang Stav, der var krummet i
den ene Ende, aldeles som en Bispestav. Men det store
Taarn kastede en bred Skygge netop over denne Del af det
erkebiskoppelige Hus, og Tilfældet vilde, at Bispestaven skulde
ligge i Skyggen, medens Kongekronen glitrede ligesom
over-saaet med Diamanter.
Jøns Bengtsson saa og saa paa de smaa Krystaller.
Ganske vist var det dog ikke det underbare i disses Form,
som var Gjenstanden for hans Betragtninger. Siden ledede
Kongekronen hans Tanker paa deres Flugt ind i et Tidsrum,
der endnu ikke var til. Hans Blik ligesom samlede sig om
de blinkende Krystaller, og hans Øie syntes at blive større
derved, mens et Udtryk al Fred og Tilfredshed lagde sig over
de gulblege Træk.
Han bøiede sig ned og aandede paa Kongekronen, først
ganske sagte, siden heftigere og hjalp ogsaa til med den
høire Haands Pegefinger, indtil dette Billede var aldeles
forsvundet.
Og da han siden saa paa den tomme Plads, hvor
Kronen nylig havde glitret mod ham, smilte han, som om han
virkelig i denne enkle Handling havde seet et Bevis paa sin
Magt. At bringe en Kongekrone til at forsvinde og blive til
intet med sit blotte Aandedræt, — det maa nu ogsaa gjælde
som Bevis paa Magt. Men Erkebispen, enten det nu var en
tankeløs Leg, eller han virkelig selv lagde Alvor og Betydning
deri, —• nok er det, han begyndte at tegne med Fingeren en
Krone omkring Erkebispestaven, og Smilet blev stoltere paa
hans Læber.
Men den Krone lod sig ikke frembringe saa let, som det
gik med at udslette den første. Han aandede paa Isen for
at gjøre den blødere, og han tegnede paany, aandede atter og
tegnede opigjen, men der blev dog ingen Krone. Det var
længere nede paa Ruden, hvor Isen var tykkere og fastere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
