Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
NILS BOSSON STURE.
ventning rettede mod ham og det saa længe ventede
Brudepar. Men da de fik se Nils Sture istedetfor Ove Lauritsson,
gik der en Skygge over det hele Lag.
Det var tydeligt, at en Forsoning nu havde fundet Sted
mellem Kongen og den saa længe miskjendte Ridder, og intet
kunde være mere farligt for dem. Gjaldt de hemmelige
Anslag før Kongen alene, og søgte man Nils som en brugbar og
derfor eftertragtet Bundsforvant, saa vendte man sig nu mod
ham, i hvem enhver maatte se Kongens bedste Støtte. Som
det gjerne pleier at ske, overdreves i det første Øieblik
Forestillingerne om, hvad man havde at befrygte af denne
Forening. Selv Erkebispen, som stod dér saa rolig og kold, saa
Faren i en saadan Udstrækning, at han besluttede at søge at
forekomme hellere end at forekommes.
Og han gik frem mod Kongen, der hilste ham med stor
og uforstilt Venlighed, — en Følge af den Oplysning han
havde faaet af Ove Lauritsson, at Prælaten ved sin Optræden
havde forekommet Udbruddet af den farlige Sammenrotteise
og Mordplan. Men førend Erkebispen flk frem et Ord,
begyndte Kongen:
»Jeg hilser eder alle, ædle Herrer og gode Mænd,
velkomne som mine Gjæster, og det skal glæde mig, om I med
mig vil være glade i disse Høitidsdage . . ..En Aarsag til
Glæde har jeg fremfor nogen anden. En tro Ven, jeg fordum
havde, men som jeg har forglemt, alt eftersom Lykken har
taget til . . . ja, som jeg, hvad mere er, har stødt ifra mig og
indhyllet i et Mørke af dunkle Mistanker, den Ven har jeg
fundet igjen, og den Opreisning vil jeg give ham i alles
Nærværelse, at jeg erkjender, jeg har handlet mod ham saa, som
ingen ærlig Mand bør gjøre, allermindst en Konge ...»
Kongen gjorde et kort Ophold, og hans øie, hvis fugtige
Glans tilkjendegav hans Bevægelse, søgte imens Nils Sture.
«-Nu er imidlertid det forløbne, som om det aldrig havde
været», vedblev han derpaa, «jeg har fundet igjen min
fordums Ven, og saasandt jeg lever, jeg vil, saasandt som det
staar til mig, beholde ham. I kjende ham vel, det er Hr. Nils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
