Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD (JOMMEN.
443
Sture, og til Bevis paa, at nu intet længer staar imellem os,
som skiller os ad, erklærer jeg herved, at jeg som rette
Giftemand giver ham min Frænke, Jomfru Brita Karlsdatter,
tilægte ...»
Det vilde være unyttigt at forsøge at beskrive det Indtryk,
som disse Ord gjorde paa alle de særskilte Tilhørere. En
stor Del, der nu som til alle Tider var lydige Fuldførere af
Kongens Vilje, skyndte sig med glade og indsmigrende
Ansigter og Gebærder at vise baade Kongen og Brudeparret sin
Deltagelse; andre stod tause, dels af Grunde, som vi ovenfor
har antydet, dels fordi de, med Kjendskab til, at Brudens
Fader havde anbetroet sin sidste Vilje i Kirkens Hænder
angaaende hende, i dette ikke saa noget andet end en Fortsættelse
af Kongens Indgreb i Kirkens Eiendom og Rettigheder. Der
fandtes neppe en eneste, idetmindste blandt de mere
fremtrædende i den hele Forsamling, der af et oprigtigt Hjerte tog
Del i Kongens Glæde.
Nu traadte Erkebispen frem til Kongen, og det blev atter
stille i Salen.
«Glædeligt er det Budskab, De nu har bragt os, Kong
Karl», sagde han, «dog maa De ikke tage det ilde op, at jeg
minder om noget, som De, turde hænde, i Deres Glæde har
glemt ...»
«Og det skulde være, Erkebisp Jøns?» atbrød Kongen
heftigt.
«Deres Farbroders, Hr. Karl Tordssons, Gud være hans
S5æl naadig, Testamente. En døendes sidste Vilje er hellig i
og for sig, Konge, og endnu mere, naar denne anbetroes til
Kirkens eget Opsyn. Og Hr. Karl, Deres Farbroder, har givet
sin Datter en anden Brudgom end den, som De har stillet
frem for vore øine!»
En sagte Larm hørtes fra den modsatte Ende af Salen,
hvor Døren var til Ridderloftet. Det hørtes som Skridt af en
kraftig Mand, og en Spore klirrede. En og anden af dem,
som stod nærmest til denne Side, saa sig om, men
øiensynlig maatte der intet være at fæste sig ved; thi de rettede øie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
