- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
504

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504

NILS BOSSON STURE.

Dette Skridt, hvorved Erkebispen paa en betænkelig Maade
greb ind i Kongens Magt, vakte den største Forbauselse, paa
samme Tid som den hos Bønderne fremkaldte en Glæde, der
stillede Erkebispen i det skjønneste Lys som Almuens
virkelige Ven. Endog Nils Sture, der kom hjem til Penningeby
fra Dalarne, begyndte at nære bedre Tanker om sin og Kong
Karls Modstander, end han hidtil havde gjort. Det kunde dog
hænde, at der var nogen Sandhed i den Tale, han hørte i
Vadstena. Erkebispen kunde maaske alligevel ville Sveriges
Vel, skjønt hans Planer modnedes langsomt, og han nu först
ansaa Tiden at være inde til at udføre dem.

Men Erkebispens nærmeste betoges af Rædsel, og da denne
selv skrev til Kongen og fortalte, hvad der var hændt, troede
de, at han rent havde mistet Hovedet. Den dristige Prælat
derimod satte med urokkelig Ro sit Erkebisp-Segl under Brevet
og afsendte det med en paalidelig Svend til Kongen.

«Hvad siger De til dette?» spurgte han Helmich, da Brevet
vel var affattet, og han fra sit Kanselli var kommen ind i
sit eget Værelse.

«Jeg citerer Deres egne Ord, Deres Naade», svarede han,
«Buen er spændt, det beror paa, om Pilen træffer!»

Og hertil nikkede Erkebispen bifaldende.

Derefter hengik saa pas lang Tid, som en Færd til
Finland og tilbage igjen krævede, og man saa paa Erkebispens
skarpe Træk, de sammenpressede Læber og det faste Blik, at
en afgjørende Stund nærmede sig.

Saa kom en Morgen den Underretning til Stockholms
Slot, at Kongen seilede frem forbi Valdemarsøen. Men lige
rolig og kold stod Prælaten. Han indkaldte blot Slotsfogden
og gav ham nogle Befalinger angaaende Kongens Modtagelse.

Slotsfogden bukkede og gik, og Raadsherrerne, der ogsaa
snart flk Underretning om Kongens Ankomst, begyndte snart
at samle sig omkring Erkebispen, den ene efter den anden,
nysgjerrige efter at se, hvad der nu vilde ske, om den dristige
Mand agtede at stænge Stockholms Slot og begynde en Feide
med Kongen, eller om han virkelig havde til Hensigt at bøie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free