Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
mig med et langt spyd eller lignende vaaben i haanden, for at
dræpe mig. Da han kom til en forhoining i nogen fråstand, talte
han til mig; i det mindste horte jeg en forfærdelig rost hvis ræd
somhet det er umulig at beskrive. Alt hvad jeg kan sige jeg for
stod, var dette: «Da jeg ser at alle disse hændelser ikke har
bevæget dig til anger, saa skal du nu dø.» Med disse ord syntes
jeg han loftet spydet i sin haand for at dræpe mig.
Ingen der nogensinde kommer til at læse denne beretning, vil
kunne vente av mig at jeg skulde være istand til at beskrive
min sjælegru ved dette skrækkelige syn; ti seiv om det var en
drom, saa oplevde jeg dog i dromme disse rædsler. Og det er mig
likesaa umulig at beskrive det indtryk derav som jeg beholdt i
mit sind, da jeg var vaagnet og var kommet til bevissthet om at
det kun hadde været en drom.
Jeg hadde desværre ingen religios erkjendelse. Hvad jeg av
den art hadde mottat gjennem min fars gode undervisning, var
siden blit utslettet under et i otte aar uavbrutt letsindig sjø
mandsliv og i stadig omgang med saadanne der ikke var bedre
end jeg seiv, men i hoi grad letsindige og ugudelige mennesker.
Jeg mindes ikke i al den tid at ha hat en tanke som gik
ut paa enten at vende mit blik opad imot Gud eller indad i mig
seiv til overveielse av min handlemaate. En viss aandelig sløv
het, uten længsel efter det gode eller erkjendelse av det onde,
hadde fuldstændig faat magt over mig, og jeg var den mest for
hærdede, tankelose, gudlose skabning man kan tænke sig blandt
vore simple matroser, da jeg manglet den ringeste folelse baade av
frygt for Gud naar jeg var i fare, og taknemmelighet mot Gud
naar jeg var frelst.
Efter det som jeg hittil har fortalt av min historie, vil man
desto lettere tro mig naar jeg lægger til, at under al den mang
foldige elendighet. som indtil denne dag hadde rammet mig, hadde
jeg ikke engang tænkt paa at det var Guds haand, eller at det
var en retfærdig straf for min synd, nemlig min ulydighet mot
min far og min nuværende syndighet, som var stor, eller straf
fen for min slette livsvandel i det hele. Da jeg var paa den
ulykkelige reise til den afrikanske kyst, hadde jeg aldrig saa
mcget som en tanke paa hvad der kunde tilstøte mig, eller paa
at bede Gud oplyse mig om hvad skridt jeg skulde ta eller bevare
mig fra de farer som truet mig fra alle kanter, baade fra vilde
dyr og fra grusomme vildmænd; jeg tænkte hverken paa en Gud
eller et forsyn, handlet som et sløvt dyr, bare efter naturens ind
skydelser, efter den blotte menneskeforstands raad, ja neppe det
engang.
Da jeg saa blev frelst og optat av den portugisiske kaptein og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
