Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
bevægelse ikke bare var forskjellige hos hver enkelt av de
reddede, men flere av dem fremviste med korte mellemrum alle de
forskjellige symptomer. En mand som det ene øieblik lot til al
være stum og fuldstændig sløv og forvirret kunde i næste danse
omkring og bære sig som en nar, for straks efter at rive sig i
haaret eller sønderslite sine klær og trampe paa dem som om
han var vanvittig. En stund efter brast denne mand i graat,
straks efter fik han et besvimelsesanfald, og hadde der ikke været
hjælp forhaanden vilde han kanske ikke vaaknet igjen. Slik var
det ikke tilfældet med en eller ti, men med en hel mængde av
dem, og vor doktor fandt det paakrævet at aarelate omtrent
tredive stykker av dem.
Blandt de reddede var der ogsaa to prester, den ene
gammel og den anden ganske img. Merkelig nok viste den gamle
størst mangel paa fatning. Ikke’ før hadde han sat foten
ombord og forstod at han var reddet før han faldt om paa dækket
tilsynelatende stendød. Den eneste som trodde der var liv i ham
var vor doktor; han brukte alle mulige midler for at faa ham
til bevissthet, men længe forgjæves. Tilsidst foretok han en
aare-latning paa armen efter først at ha gnidd og massert den grundig
for at faa varme i den. Blodet kom først bare draapevis, men
begyndte snart at flyte raskere, og faa minutter senere aapnet
presten øinene. Et kvarters tid efter kunde han snakke, blev
bedre og bedre og var snart efter fuldstændig rask. Da blodet
var stanset kunde han reise sig, tok en hjertestyrkning som
doktoren bød ham og var tilsynelatende i fuld vigør. Men der
var ikke gaat lang stunden før der kom ilbud til doktoren, som
var nede i kahytten og behandlet en besvimet fransk dame, om
at presten var blit vanvittig. Henrykkelsen over hans redning
hadde øiensynlig igjen tat magten fra ham og drevet ham fra
sans og samling. Blodet cirkulerte raskere end han taalte, og
hans ophidselse tok slik overhaand at han var fuldstændig moden
for galehuset. Doktoren fandt det nu ikke raadelig at aarelate
ham paany men gav ham isteden et sovemiddel og fik ham til—
køis. Dette hjalp, og næste morgen vaaknet han fattet og
fuldstændig frisk.
Den unge prest hadde større herredømme over sine følelser
og gav et smukt eksempel paa alvor og selvbeherskelse. Da han
var kommet ombord faldt .han paa knæ med ansigtet mot
dæks-plankerne for at uttrykke sin taknemlighet over den uventede
frelse. Uheldigvis kom jeg til at avbryte hans andagt; jeg trodde
nemlig at han holdt paa at besvime. Han takket mig imidlertid
rolig og værdig, sa at han var ifærd med at takke Gud for sin
frelse og bad mig la ham være i ro nogen minutter, saa vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
