Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
; — 130 —
Da han fik se vor baat med bare mig, superkargoen og to
matroser ombord blev han meget forbauset. Han var
naturligvis glad over at vi var i behold men likesaa utaalmodig som os
efter at faa vite hvad der egentlig foregik, for skytningen vedblev
og flammerne spredte sig stadig videre. I en slik situation vilde
neppe nogen ha været istand til at betvinge sin utaalmodighet
efter at faa vite hvad der foregik og hvad man kunde gjøre
for at hjælpe, og min brorsøn erklærte kort og godt at han vilde
komme sine folk til undsætning hvordan det end skulde gaa.
Jeg parlamenterte med ham som jeg før hadde gjort med
folkene, fremholdt de samme hensyn til skibet, reisen, eierens og
kjøbmændenes interesser o. s. v. og tilbød tilslut selv at gaa iland
med de to matroser, prøve at faa rede paa hvad der foregik fra
sikker avstand og saa straks vende tilbake igjen. Men min
brorsøn var likesaa halstarrig som falkene. Gaa vilde han, sa han,
og han ønsket bare at han hadde tat med sig endda flere folk
iland, for han kunde ikke tænke paa at overlate de ilandværende
til sin skjæbne; heller vilde han ofre skibet, reisen, sit eget liv
og hvadsomhelst.
Enden blev derfor at jeg ogsaa selv gik med. Kapteinen gav
to av folkene ordre til at ro tilbake til skibet eifter endnu tolv
mand og derefter ankre livbaaten nær land; seks mand skulde
derpaa bemande de to baater og de seks andre komme efter os.
Paa den maate blev der bare seksten mand ombord paa skibet;
hele besætningen talte femogseksti mand hvorav to var blit dræpt
under det sammenstøt som vi hadde at takke for alt dette opstyr.
Vi skyndte os nu avsted det hurtigste vi kunde. Branden viste
os vei, og vi brød os ikke om vei eller sti men gik bent frem
efter ilden. Hvis skuddene før hadde foruroliget os saa fyldtes
vi nu av andre følelser ved at høre de ulykkelige indfødtes
frygtelige skrik. Jeg hadde hort om Oliver Cromwells indtagelse
av Drogheda i Irland under det blodigste myrderi av mænd,
kvinder og barn, og jeg hadde læst om hvorledes grev Tilly herjet
byen Magdeburg og lot halsen skjære over paa toogtyve tusen
mennesker av begge kjøn, men hvorledes slikt i virkeligheten gik
til hadde jeg ingen anelse om, heller ikke er jeg nu istand til at
beskrive det eller vor rædsel ved synet av alle disse gyseligheter.
Vi lot os dog ikke skræmme og kom omsider frem til; byen;
gåterne var imidlertid ugjennemtrængelige paa grund av røken.
Det første vi støtte paa var ruinerne eller snarere asken av en
hytte, for den var fuldstændig fortært av luerne; i skjæret av
ilden saa vi tydelig likene av fire mænd og kvinder og skimtet
et par andre længer væk. Senere saa vi saamange grufulde
vidnesbyrd om umenneskelig grusomhet og barbari at vi i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
