Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 187 — j
derfor villig til at bli med, men forst vilde han forsøke at
overtale en anden skotlænder til at slaa folge.
«Det er en staut kar,» sa han, «desuten er han mindst
like-saa ivrig som De naar det gjælder at komme avgudsdyrkere
tillivs.»
Han hentet sin kamerat og jeg gjentok nu skildringen av
offerfesten og fortalte hvad jeg hadde til hensigt. Skotten
erklærte uten betænkning at han vilde bli med om det saa skulde
koste ham livet, og dermed var vi altsaa tre om foretagendet.
Jeg foreslog ogsaa min kompagnon at bli med, men han avslog:
han var villig til at stotte mig til det yderste naar det gjaldt
vor egen sikkerhet, sa han, men dette var noget som laa helt
utenfor hans program.
Vi andre samt min tjener hadde tænkt at begi os paavei
samme aften henimot midnat; men ved litt eftertanke kom vi til
det resultat at vi heller burde vente til næste kveld. Karavanen
skulde nemlig fortsætte næste morgen og vi antok at guvernøren
ilske kunde gi de indfodte noget lofte om hevn naar vi forst var
utenfor hans distrikt. Den skotske kjobmand, som var likesaa
resolut naar det gjaldt at iverksætte planer som han var fast
i sin beslutning om at gjennemfore den, bragte mig en
tartar-dragt av saueskind og en skindlue samt bue og piler; det samme
hadde han selv og hans landsmand forsynt sig med i den
hensigt at befolkningen, selv om vi blev opdaget, ikke skulde drn
kjendsel paa os.
Hele natten holdt vi paa med at blande sammen forskjellige
brændbare saker som vi tilsatte med brændevin, krudt og
forskjellig andet; desuten tok vi med os en kasserolle med tjære.
Saaledes utstyrt begav vi os avsted paa vor ekspedition en times
tid efter solnedgang.
Vi kom frem til bestemmelsesstedet ved ellevetiden og det
lot ikke til at indbyggerne hadde ringeste anelse om at der truet
deres avgud nogen fare. Natten var mork men ved hjælp av et
svakt maaneskin skimtet vi gudebilledet som stod sammesteds
som sidst: De indfodte sov øiensynlig trygt; bare i den store
hytte hvor presterne holdt til brændte der lys. Vi sneg os
forsigtig hen til doren og horte fem—seks forskjellige stemmer
indenfor. Hvis vi satte fyr paa guden maatte vi altsaa være forberedt
paa at disse mennesker slog alarm og forsøkte at redde sin
dyrebare helligdom, og isaafald var gode raad dyre. Et øieblik tænkte
vi paa at slæpe guden med os og odelægge den et stykke længer
væk, men den viste sig at være altfor tung. Min nye skotske
ven foreslog nu at vi skulde sætte fyr paa hytten-og slaa ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
