Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Skovbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
og fuglen hist
paa den vippende kvist
de siger nu alle, i lystig ring,
slige morsomme ting
til spot og spe
saa maa jeg vel le,
Men sig mig kun end
du lille, fortroligt mumlende ven
et sidste ord:
>
Hvad sorg nu igjen
i din glæde bor?
Thi jeg mærked det vel
mangen stille kveld,
at af taarer et væld
fra din bund opflød.
Hør, nu lyder igjen
dine • vovers kluk
som et smerteligt suk
af dybeste nød,
og du hulker afsted
med bitterlig graad,
som et barn, der ei ved,
for sin kummer raad!
Thi svar mig derpaa,
hvi hulker du saa?
Ak, spørg mig ei om
hvad du kjender bedst seiv,
din egen dom!
Thi ei hulkende elv,
ikke susende skov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
