Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nødvendighedsartikler som Salt, Jern o. a. og at udrede Skatter og
betale Haandværksarbeide var man tilfreds med sin Lod.
Hos et Folk paa det Trin af Oplysning og almindelig Kultur,
hvoraf vi ovenfor i kort henkastede Træk har søgt at give et Billede,
er det selvsagt, at ikke heller Landbruget kunde have naaet nogen høi
Udvikling. Fagskoler eller Skrifter om Landbrug var ukjendte og man
havde ingen særskilt oplærte Mænd, som kunde give Veiledning.
Forandringer og Fremgang i Bedriften fremkom alene ved den almindelige
Udvikling, som kunde skyldes en og anden intelligent Personlighed,
som ved egen Iagttagelse og Tænkning kunde opnaa en Indsigt, der
lod ham optræde som Foregangsmand. Bruget maatte efter dette være
saadant, som det gjennem Tiderne var arvet fra Fædrene, uden at
bestemte Udviklingsperioder var paavislige.
Jordens Dyrkning bestod i, at den for Agerbrug var ryddet for
Krat og Stene og det øverste Jordlag var brudt (agergravet) til nogle
Tommers Dybde og enkelte, oftest aabne Grøfter kunde værge mod
Flomvand fra Bække eller tilgrændsende Høider. Undertiden kunde vel
findes en og anden Hulveit fyldt med Sten, for at borttage Opkomvand,
men nogen Grøftning for Grundvand, som Nutidens Landmænd
forlanger, var ukjendt. Nogen Vexling af Ager og Eng eller i det Hele
taget Dyrkning af Fodervæxter brugtes ikke.
Agerjordens aarlige Arbeidning foregik i de sydlige og østlandske
Amter og de indre Distrikter, ialfald de større Fjord og Indbygder paa
Vestlandet, saavelsom i de bedre Bygder nordenfjelds med Plog og
Harv; I Fjeldbygderne mest med Ard og i Kystdistrikterne paa
Vestlandet med Spade og Grev, eller jerntindet Rive. Der var sjelden
Tale om mere end en Arbeidning for hver Afgrøde og den foregik mest
om Vaaren. Brak var lidet brugt og lidet kjendt. Høstpløining brugtes
kun paa faa Steder.
Plogen brugtes i forskjellige Konstruktioner almindeligvis af Træ,
kun Bidslet og de i Jorden arbeidende Dele var Jern, dog var ikke
sjelden Muldfjælen af Træ. Disse Redskaber var for det meste smaa,
det nævnes undertiden i Beretningerne som en Feil, at Plogen er for
tung for en Hest og det er indlysende, at de kun udrettede et meget
ufuldkomment Arbeide og ikke kunde berede Jorden saaledes for
Plantevæxten, som den senere Tids Landbrug anser ønskeligt.
Plogen havde undertiden et, undertiden to Haandtag. I nogle
Bygder paa Vestlandet, maaske fornemlig Hardanger, Vos og indre
Sogn brugtes ved siden af den almindelige Konstruktion, ogsaa Ploger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
